Besvarelse til opgave 1

 

i

 

Prisopgave udskrevet af Landsforeningen for Økosamfund

1997

 

Det 21. århundredes bæredygtige bosætning.

Et eksempel på Agenda 21 i praksis.

 

 

Økosamfund med Tegn

 

 

 

 

 

 

 

 

udarbejdet af:

 

økologisk landmand Line Lerche Nielsen

Grantofteparken 272

2750  Ballerup

phone/fax +45 44 64 40 30

 

og

 

miljøplanlægger Judith Frennung

Sylows Allé 4.1.5

2000  Frederiksberg

phone/fax +45 38 10 78 91

mobil +45 20 88 78 91

 

 

Begge forslagsstillere har ophavsret til opgaven.

 

den 25. oktober 1997

 

 

 

 

 

Indholdsfortegnelse

 

Indledning                                                                        1

Metode                                                                            2

Planlægning og design                                                       2

Det organisatoriske plan                                                   5

Demokratisk udvikling                                                      5

Økonomi                                                                         6

Totalkommunikation                                                         7

Handicappolitisk værdigrundlag                                        8

Hørehandicappede                                                          9

Funktionshæmmede                                                         11

Børn i Økosamfund med Tegn                                         13

Virksomhedskoncept hos Økosamfund med Tegn            14

Det stof- og energimæssige plan                                       19

                                                                 Bilagsoversigt                                                                   24

 

 

 

 

Projekt Økosamfund med Tegn

 

 

 

 

Indledning

 

Initiativtagerne er Line Lerche Nielsen og Judith Frennung.

 

Line: 28 år, mor til Axel, 5½ år. Uddannet økologisk landmand. Idag HT-buschauffør. Svært hørehæmmet, gennem­snitlig 95 dB høreevne. Høre­ap­paratsbruger siden sit 3. år. Har ingen hørehandicappede familie­med­lemmer, men hørehandicappede venner. Kan kommunikere på dansk, engelsk, tysk, tegnsprog og spansk.

 

Judith: 39 år, mor til Dagmar, 16 år. Familiens sprog er visuelt gesturalt og tegnsprog. Uddannet miljøplanlægger på RUC, Roskilde Universitets Center. Underviser på Dag­højskolen Økologiske Igangsæt­tere i Permakul­tur. (se Bilag A.) Ejer af firma, Shakti, som rådgiver i mil­jø­styring og kon­fliktløsning baseret på Alle-Vinder Strategien, (se Bilag B.).

 

Ved hjælp af artikler (se Bilag C.) er projektgruppen blevet dannet, først og fremmest med forslagstillerne. Gruppen udvides stadig, ind­til en homogen gruppe er parat til iværksætning, både juridisk, økonomisk, fagligt, personligt og geografisk. Fremtidige initiativer for forslagstillerne vil være at skrive flere artikler, lave udsendelser via Døvefilm, holde kurser på dag­højskoler og holde foredrag.

 

Projekt Økosamfund med Tegn (ØT) er blevet til, som resultat af ønsker om en tilværelse, hvor bolig og arbejde ligger tæt sammen. Familiens behov for en hel hverdag og behovet for arbejdsfællesskaber ligger til grund for projektidéen.

 

Til den hele hverdag hører adgangen til den gode kommuni­kation. ØT er et sted for mennesker, der på grund af deres hørenedsæt­telse eller tegnsprog­s­afhængighed, har brug for et visuelt gesturalt sprogmil­jø. Den gode kommunikation fører til fællesskabsfølelse og fællesvi­den.

 

Værdigrundlaget for ØT er øko­lo­gisk, øko­no­misk og social bæredygtig­hed samt et handicapsynspunkt, der vil fjerne handicappet ved til­pas­ning af omgivelserne, dvs. omvendt integration i egnede boliger, virksomheder, fællesarealer og kommunikation med et aktivt socialt virke med om­verdenen.

 

Visionen med ØT er, at hjælpe hørehandi­cappe­de og tegnsprogsafhængige ud af isolation, uvidenhed og arbejdsløs­hed. ØT giver handicappede mulighed for at udvikle selvværd, selvfølelse, integritet ved hjælp af arbejdsdeling. Arbejdsdeling baseres ikke på en speciel alder, køn, religiøs eller poli­tisk overbe­visning. Det baseres på hver enkeltes niche og kvalifika­tioner. Der er brug for dynamik, ambi­tioner og livskvalitet. Det enkelte menne­skes ind­sats er ikke nyttes­løs og intetsigende. Med næstekær­lighed og omsorg behandles alle udfra, at man gør mod andre, som andre må gøre mod én.

 

Målet er at skabe arbejdspladser, der tilbyder et meningsfuldt arbejde i et visuelt gesturalt sprogmiljø. Fællesskabet opbygges således, at det genererer et socialt, økonomisk og følelsesmæssigt overskud til at inddrage og integrere mennesker med funktionsned­sættelser samt hørehandicappede mennesker med lav selvfølelse i fællesskabets produktive livfuldhed.

 

ØT har som mål, at skabe et sprogmiljø, hvor børn får et første sprog. Hørende forældre til hørehandicappede børn får let adgang til at lære tegn i ØT. Og barnet er omgivet af sproglige forbilleder, hvor det kan få udviklet sit sprog. Familier, hvor forældrene er hørehan­dicappede, har også glæde af et miljø, hvor sprogmidlerne er bredt brugt. Det vil sige, at barnet har adgang til både oralt, skriftligt og gesturalt sprog.

 

Mange grupper af visuelt gesturalt kommunikerende mennesker vil få glæde af et miljø, hvor deres sprog kan udvikles eller vedligeholdes. Her tænkes på folk i alle aldre, der mister hørelsen. I ØT får alle adgang til en bred vifte af kommunika­tionsmidler.

 

Realisering og gennemsætning af ØT tænkes ved opstart i lille måle­stok på en bondegård. Initiativtagerne fore­stiller sig, at ØT kan bygges op af fem familier. De fem familier kan etablere sig på fem forskellige virksom­heder, f.eks. landbrug, gartneri, gårdbutik og to forskellige håndværkervirksom­heder. Dertil skabes der nogle ekstra arbejdspladser, for medarbejdere, lærlinge eller fleksjobbere.

 

Virksomhedernes egen opstart og drift skal støttes, så den bliver den bærende kraft i ØT's økonomi. Efter­hånden kan ØT udvides, enten på stedet eller som nye fællesskaber med samme koncept.

 

Den juridiske og økonomiske selskabsform er afhængig af iværksætter­grup­pens sammen­sætning. Finansiering og drift går i et grønt kreds­løb. ØT's økonomiske samarbejdspart­nere bliver Merkur og An­delskassen J.A.K Slagelse samt Regnbuekassen. Fundraising fra EU-fonde, Gaia Trust, interesseorganisationer og SUM-midler kommer på tale. Desuden har ØT en Støtteforening. Aktive medlemmer betaler sit bidrag i arbejdskraft. Passive medlemmer betaler sit bidrag i penge. Den interne strøm af varer og tjenesteydelser i ØT bæres rundt dels af penge dels i et LETS system. (se bilag...). Naturaløko­nomi kan også være en del af hverdagen i ØT.

 

ØT tilstræber et åbent og levende forhold til lokalsam­fundet. Der laves oplysningsmøder, inviteres til sammen­komster og oparbejdes en kundekreds. ØT overholder samfundets gældende regler og love. Kommunen inviteres til at være samarbejdspartner helt fra begyndelsen af etableringen. ØT tilstræber at arbejde så tæt op ad de allerede eksisterende strukturer som muligt uden dog at svigte ØT's over­ordnede værdigrundlag og formål.

 

Metode

Forslagsstillerne tilslutter sig Prisopgavens definitioner af Økosamfund og Bæredygtighed. Et Økosamfund er en levende organisme skabt af menneskers visioner, håb, drømme og behov. Prisopgavens oplæg lægger stor vægt på kulturelle, sociale og spirituelle dimensioner. Nærværende forslag uddyber oplægget med et planlægningsredskab, der stammer fra Permakultur. Permakultur er præget af omsorgsrationalitet. Omsorgen for de naturlige ressourcer udmøntes i forskellige former for praksis, hvis formål det er at regenerere jorden, vandet og luften samt tilvejebringe energi på vedvarende basis. Omsorgen for de menneskelige ressourcer udmøntes i etableringen af bosætninger, der sikrer alle individers mulighed for at skabe et muntert og virksomt liv på jord.

 

Planlægning og design

Med udgangspunkt i prisopgavens definition af Økosamfund og Bæredygtighed har forslagsstillerne tilpasset det givne planlægningsredskab sådan, at det lader de fire naturressourcer danne et afprøvet og teknisk hensigtsmæssigt grundlag for den bæredygtige planlægning. Dette er gjort, fordi den bæredygtige bosætning har brug for at kunne kontrollere stof- og energistrømme i bestemte, geografiske områder.

 

For overblikkets skyld vælger forslagsstillerne at lægge et femte element til de fire naturressourcer. Formålet er at skille naturlige og kulturlige processer ad. Herved opstår en planlægningstabel bestående af Jord, Vand, Energi, Luft og Organisation. Organisationselementet er en videreudvikling af det klassisk græske element Æter, der i hine tider stod for det, som forbandt alting med hinanden. Forbindelse. Udveksling. Kommunikation. Fællesskab.

 

Permakultur tager som strategi udgangspunkt i to principper:

·        Naturressourcerne

·        Den geografiske opdeling.

 

Naturressourcerne

De to principper sættes ind i en tabel, der er gengivet nedenfor. Naturressourcerne sættes ind i tabellens øverste, vandrette linie. Tabellen opdeler Naturressourcerne i  to planer:

A. det organisatoriske plan og B. det stof- og energimæssige.

 

A. Det organisatoriske plan

Her beskrives Hørehandicappedes kultur, Funktionshæmmede, demokratisk udvikling, økonomi med videre. De organisatoriske rammer skal sikre beboerne i ØT mulighed for at overskue og kontrollere alle processer. Beboernes indflydelse er direkte. Det være sig politisk, forvaltningsmæssigt, økonomisk og spirituelt.

 

B. Det stof- og energimæssige plan

De fire elementer Luft, Energi, Vand og Jord  strømmer igennem ØT og håndteres her ud fra de værdier, målsætninger og den viden, som ØT på hvert givent tidspunkt er i besiddelse af.

 

Den geografiske opdeling

Naturressourcernes forskellige elementer cirkulerer indenfor et bestemt geografisk område. For at bevare overblikket og kontrollere processerne må der fastlægges en række geografiske afgrænsninger. Indenfor disse kan de enkelte elementer og deres samspil følges og måles. Den geografiske opdeling sættes i tabellens venstre, lodrette kolonne. De geografiske områder bliver kaldt zoner. Besvarelsen af opgaven opererer med 7 zoner:

 

zone 0            boligen

zone 1            haver og fællesarealer

zone 2            virksomheder

zone 3            fællesskabet

zone 4            kommunen og/eller amtet

zone 5            bioregionen

zone 6            vildnisområder

 

 

 

Zonernes funktion og indhold

 

zone 0 - Boligen

Det er i boligen, at den grundlæggende ressourceomsætning finder sted. Her tilfredsstilles daglige fornødenheder. Boligen er rammen om det helt basale forbrug. Den velfungerende bolig  tilbyder varme, læ, ly, fødeindtagelse, tryghed, kærlighed og omsorg.

 

zone 1 - Haver og fællesarealer

Dette niveau forbinder de enkelte boliger med hinanden. De personlige haver er udgangspunkt for sociale oplevelser. Fælles dyrkning af haver med krydderur­ter og medicinske planter foregår på dette niveau.

zone 2 - Virksomheder

ØT's produktion udfolder sig i et netværk af små, miljømæssigt veludviklede virksomheder. Virksomheder, der danner rammen om et nyt, grønt arbejdsmarked, hvor visuelt gesturale mennesker føler sig trygge nok til at være kreative i et spændende arbejdsmiljø.

zone 3 - Fællesskabet

Fællesskabet i ØT er vigtig for hele projektet. Det er ud fra det aktuelle, fysisk manifesterede fællesskab, at beboerne bestemmer deres forhold til omverdenen. Her opstår de større sociale sammenhænge. 

zone 4 - Kommune/Amt

Samarbejdet med kommunen er central for ØT. Fra begyndelsen inviteres den kommunale forvaltning  til at åbne sig overfor idéen om, at ØT ikke er en stor belastning for en kommune. ØT er en kulturel nyskabelse, hvor handicappede fungerer som ressourcepersoner. Ved at tage imod invitationen får kommunen et godt socialt og økologisk image. Dette gavner kommunen som helhed.

zone 5 - Bioregion

En bioregion defineres som et geografisk afgrænset område, indenfor hvilket basisfødevarer, biobrændsler og byggematerialer kan produceres. Bioregionen består af et opland og en tæt bebygget urban enhed. I en bioregion skabes kontakter mellem forbrugerne i byen og jordbrugerne på landet. Der skabes en sammenhæng mellem by og land.

zone 6 - Vildnis

For at sikre fortsat mangfoldighed og tiltagende variation i plante- og dyrepopulationer samt for at sikre allerede eksisterende typer og arter videreudvikling og regeneration, er det nødvendigt med arealer, der ikke udsættes for menneskets selektive og artsbegrænsende bearbejdning af naturen. Vildnisområder fungerer som naturens egne genbanker.

 

 

A.

Høre-handicap

Funktions-hæmmede

Økonomi

Landbrug

Gartneri

Gårdbutik

Slagteri

Spisested

Transport

B.

Energi

Luft

Vand

Jord -

Affald

zone 0

Boligen

s. 10

s. 11

s. 6

s. 14

 

 

s. 19

s. 20

s. 21

s. 22

zone 1

Haven og fællesarealer

 

s.12

s. 6

s. 14

s. 15-18

 

s. 19

s. 20

s. 21

s. 22

zone 2

Virksomheder

s. 10

s. 12

s. 6

s. 14

s. 15-18

s. 18

s. 19

s. 20

s. 21

s. 23

zone 3

Fællesskabet

s. 10

s. 13

s. 6

s. 15

s. 15-18

s. 19

s. 19

s. 20

s. 21

s. 23

zone 4

Kommune / Amt

s. 10

s. 13

s. 6

s. 15

s. 15-18

 

s.19

s. 20

s. 21

s. 23

zone 5

Bioregion

 

s. 13

s. 6

 

s. 15-18

 

s. 19

s. 20

s. 21

s. 23

zone 6

Vildnis

 

 

 

s. 15

s. 15-18

 

s. 19

s. 20

s. 21

s. 23

 

 

Det organisatoriske plan

Demokratisk udvikling

ØT udvikles af alle deltagere. Der er derfor brug for en kreativ ledelsesform, hvor alle behov og bekymringer kommer til orde, uden at hele fællesskabet skal bruge dage og uger på at nå til enighed. Forslagsstillerne mener, at en netværksorganisering sikrer, at fællesskabet når sine mål.

                     

På årlige fællesmøder, hvor alle har adgang, fastsættes, revideres og evalueres ØT's mål og værdigrundlag gennem kreative processer af enhver art. Værdierne kan ligge på mange niveauer. Det kan være værdier vedrørende formålet, værdier vedrørende etik eller værdier vedrørende økonomi. Værdigrundlaget er integreret. Alle lever efter det. Værdier bliver således en ledestjerne for selvstændige beslutninger. Alle har været med til at skabe værdier omkring natursyn, naturudnyttelse, produkter, service, aftaler, kommunikation, social tone, årstidsfester, konfliktløsninger, adfærd, økonomi og samarbejdsformer. Det skaber tryghed i egne handlinger og tillid til, at de andre i fællesskabet føler ansvar for ØT. Fællesmødet formaterer interessegrupper. Mødets resultater publiceres i ØT's blad.

 

ØT består af mange virksomheder og værksteder. Disse leder sig selv efter de fælles værdier. For at sikre, at ØT udvikler sig hen imod de fælles mål nedsættes et Råd. Rådet består af en repræsentant fra alle grupperinger og interesser i fælleskabet. Det vil typisk være landbrug, virksomhedsejere, ansatte, lærlinge, praktikanter, husejere, lejere, døve, hørehæmmede, hørende, tolke, handicappede, handicaphjælpere, børnehave, børn, unge, bofællesskaber, gamle, ollekollet, repræsentanter fra kommune og arbejdsgrupperne.

 

Mødestilen er uformel. Her evalueres alle projekter. Nye planer fremlægges. Personlige mål eller grupperingers mål vurderes kærligt for at sikre, at alle mål tilsammen opfylder de på fællesmødet fastsatte overordnede mål. De tværfaglige arbejdsgrupper nedlægges eller opstår. Nogle arbejdsgrupper kan være formaliserede. For eksempel økonomigruppen, juragruppen, fundraisergruppen og gruppen omkring kommunikationsværkstedet. Arbejdsgrupperne er selvorganiserende indenfor eget område og overholder værdigrundlaget. Repræsentanten for arbejdsgruppen holder Rådet underrettet om proces og resultater. Referat fra mødet publiceres i Økosamfundets blad.

 

Blandt ØT's medlemmer vælges et Overbliksteam (OT). OT er ansvarlig for, at overblikket over fællesskabets drift og udvikling bevares. Det er udtryk for den ledelsesrolle, der tager hånd om alle integrationsprocesser. Det vil sige, at OT sørger for at koordinere al planlægning og udvikling i ØT. Kommunale repræsentanter er ikke valgbare til OT. (Se iøvrigt Bilag E).

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

    Rådet

 
 

 

 

 


Økonomi

I nyere tid er økonomi blevet synonymt med kunsten at manipulere med ressourcer på en måde, der giver afkast i form af penge. Jo mindre der er af en ressource, jo flere penge kan den kaste af sig. Mangel på frisk luft, rent vand og frugtbar muld går hen og bliver en god forretning. Bytteværdien er i højsædet. I denne måde at økonomisere på bærer varerne penge rundt i samfundet. Penge er blevet det vigtigste.

 

Penge symboliserer arbejdskraft konverteret til købekraft. Når købekraften bruges til planter, naturlige byggematerialer, plantebaserede spildevandsanlæg, miljøvenligt produktionsudstyr, rene varer, naturmedicin og andele i vindmølleparker, så begynder pengene at arbejde i strukturer, der aflaster natursystemet og bidrager til regeneration, samtidig med, at nye, grønne arbejdspladser kan opstå.

 

zone 0 - Boligen

ØT's boliger kommer overvejende til at ligge i allerede eksisterende bygninger. Her investeres penge i renovering med økologisk bæredygtige byggematerialer. Beboerne vil typisk være ejere af deres boliger. På længere sigt er det forslagsstillernes ønske, at der skal være både andelsboliger og lejeboliger i ØT.

 

zone 1 - Haver og fællesarealer

Vedligehold af fællesarealer finansieres af en pulje, hvor beboere og virksomheder lægger nærmere fastlagte bidrag. Målet er, at puljen skal kunne lønne en grøn gårdmand.

 

zone 2 - Virksomheder

Virksomhederne er enkeltmandsejede. Landbruget drives også som en normal forretning. Men da landbrugets produkter danner grundlag for ØT's selvforsyningsdel, overvejes en fællesejet form.

 

zone 3 - Fællesskabet

Fællesskabets virksomhedsejere og beboere går sammen om at oprette et fælles kundeforhold til Andelskassen J.A.K.-Slagelse. På den måde opbygges der hurtigere en lånemulighed til finansiering af fællesskabets anlægsarbejder.

 

Internt i ØT cirkulerer to pengeformer. Den ene er dronningens almindelige mønt. Den anden er de lokale byttepenge. Perler. Eller Timer. Perler og Timer er navne på lokale byttepenge. (se Bilag F).

 

zone 4 - Kommune/Amt

På erhvervsområdet er ØT med til at udvikle arbejdspladser i kommunen. Virksomhederne i ØT kan virke som konsulenter i lokalområdet. Dels i forbindelse med økologisk landbrug. Dels i den proces, der sigter mod omlægning af produktion til renere teknologi og øko-effektiv affaldssortering. Endvidere samarbejder ØT med kommunen om at etablere værdige arbejdspladser for borgere, der ellers ville være henvist til overførselsindkomster.

 

zone 5 - Bioregionen

Større kundebestillinger fra for eksempel indkøbsforeninger, institutioner og lignende kan indgå i en årsbestilling, hvor Landbruget og Gartneriet kan planlægge arealbehovet for efterfølgende års produktion. Det giver tryghed. For producenten. For kunden. Man kender sin avler og ved, at fødevarene er giftfri, sunde og veldyrkede. Den hyppige kontakt med de spændende leverandører af ny og nærende mad vil vække nysgerrighed. Og snart er der besøg på markerne hos avlerne. Måske vil denne kontakt være med til at skabe flere arbejdspladser i ØT.

 

 

                     

Totalkommunikation

Hørehandi­cappede kan med et fuldt udbygget visuelt sprog leve en dagligdag, som ligner ikke-handi­cappedes, modsat næsten alle andre handicap­grupper. Når den hørehandicappede skal inte­greres i det hørende samfund, begynder kommunika­tions­problemer­ne. De kan på det almindelige arbejdsmarked medføre isola­tion, uvi­denhed og arbejds­løshed for de dårligst kommuni­kerende i oralsprog, men selv for de bedre kommunikerende opleves integrationen og accepten pro­ble­matisk pga. mange hørendes uvidenhed omkring ligestil­lingen. En hel eller delvis dårlig kommuni­kation medfører for alle en usik­kerhed, utryg­hed og måske en manglende accept som et lige­værdigt menneske. Det er derfor forslagstillernes ønske at udnytte en ho­listisk ind­stillet sprogform, hvor alle grupper og grader af hørehandicap­pede og tegnsprogsafhængige bedre kan kommunikere med oralbru­gere og omvendt og med hinanden.

 

Totalkommunikation (TK) tager udgangspunkt i de sprog, som parter­ne kan, og TK er derfor ikke det ene sprog fremfor det andet. I et kommunikationsproblem ligger der et fælles ­handi­cap. Ved to umage sprog, forsøger TK at udgøre broen til at forene dem. Det gøres med forskellige værktøjer, der i sig selv er en sprog­for­m. De kommunikerende parter vælger de værktøjer, der i en kom­bi­­na­tions­form kan overvinde sprogbarrieren.

 

TK er op­bygget som en ­filoso­fi og kan ikke i sig selv være en kommu­nika­tions­metode. Det er heller ikke en under­visnings­meto­de, da ind­holdet i TK tager udgangspunkt i eksisterende sprogfor­mer. I stedet skal man kunne så mange af værktøjerne som muligt og bruge dem åbent og kreativt. Derved kan filosofien forbedre en til­syne­la­dende håbløs kommunika­tion mellem to eller flere perso­ner. Man kan dog aldrig blive TK-eks­pert, men man kan blive kyndig allround bruger af flere værktøjer og opnå en succesfuld kommuni­kation med flere end før TK.

 

TK blev udviklet af den ameri­kanske an­tropolog Mar­garet Mead på grundlag af hendes forskning i fremmede folke­slag. TK skulle bruges til at opnå en succes­fuld kommu­nikation. Døvekulturen lånte og til­passede TK siden 1960'erne, og TK kan stadig til­passes de behov og møn­stre, der gør sig gæl­dende hos enhver kommu­nikeren­de part.

 

Indholdet i Økosamfund med Tegn's Total­kom­munikation:

 

Oralsprog                              Øjenkontakt i ordentlige lysforhold

MundHåndSystem                                                                                                   Gestus/naturlige fagter

Håndalfabet                                                                                                        Pantomime/kropsskuespil

Tegnsprog                                                                                                                               Kropssprog

Tegndansk                                                                                                                  Mimik/ansigtsudtryk

Dansk med støttetegn                                                                                          Abstrakte Tegn/arbitrære

Mundaflæsning                                                                                                      Naturlige Tegn/ikoniske

Skrift             Pegning             Taktile tegn

                                                        Skrift                       Lyd

 

I den daglige tale og om­gangsform bruges TK. Tolkning/oversætning mellem kommunikerende parter vil blive aktuelt ved særlige betyd­nings­fulde situationer. På privat basis kan døve bruge tegnsprog, døvblevne dansk med støttetegn, hørende tale osv.

 

For at få et optimalt udbytte af TK i ØT, kræver det træning af alle i ØT i diverse mid­ler, hvis kommunikationen skal kunne fun­gere med så mange forskellige sprogbrugere som muligt.

 

 

Handicappolitisk værdigrundlag

Fra gammel tid er tilstedeværelsen af handicappede blev set som en ulykke. Den ramte person var en ynkelig stakkel. Og den ramte familie eller det ramte fællesskab fik pålagt en uendelig tung forsørgerbyrde. Merudgiften ved den handicappede måtte skrives på tabskontoen. Det uendelige tabs bundløse konto.

 

Synet på den handicappede har i århundreder været præget af, at vi normale ser på dem, der er handicappede. Der er os. De normale. Og der er dem. De ramte. Dette syn præger stadig det danske samfund. I gammel tid var et handicappet mennesket er udtryk for gudens straf eller dæmonernes hærgen. Der findes stadig lande, hvor dette syn hersker. Den handicappede er farlig. Eller også er det synd. Vi får lyst til at hjælpe, men ved ikke altid hvordan. Som handicappet lever vi et liv, der vækker stærke, blandede følelser hos vores ikke-handicappede medmenneske. Fælles for disse mange reaktioner er, at handicapsynet er negativt.

 

ØT tager udgangspunkt i et positivt handicapsyn. Hvis det handicappede menneske er en byrde for sine omgivelser, så er det fordi omgivelserne er indrettet forkert. Den fysiske indretning kan være uhensigtsmæssig. Eller den kulturelle evne til at omgås handicappede kan være underudviklet. Handicappet er ikke længere klistret som en uafrystelig del til den handicappede. Plager som følge af handicap bliver i fællesskabet vendt til et gode.

 

Mennesker kan være nærsynede, lammede, døve eller evnesvage. De kan have funktionshæmninger i større eller mindre grad. Men de er ikke handicappede. Handicappet er ikke grundlag for en identitets-skabelse. Jeg er ikke handicappet. Jeg måler min grad af handicap, så jeg kan reducere det ved at indrette mig anderledes.

 

I ØT defineres handicappet som en funktion af forholdet mellem det funktionshæmmede menneske og dets omgivelser. Det vil sige, at et menneske med fysiske, intellektuelle eller sansemæssige funktionshæmninger vil være meget handicappet i omgivelser, der ikke er indrettet hensigtsmæssigt, mens graden af handicap kan reduceres eller fjernes, hvis omgivelserne designes med henblik på det funktionshæmmede menneskes særlige behov. En nærsynet person, der på en sejltur taber sine briller i havet, har pludselig et stort handicap. Når de nye briller kommer fra optikeren, reduceres handicappet til de sædvanlige problemer med dug og fedtede glas. På samme måde vil et visuelt gesturalt menneskes kommunikationshandicap reduceres eller forsvinde i et miljø, hvor Totalkommunikation og gesturalt sprog indgår som en naturligt sprog hos miljøets medlemmer.

 

Et menneske kan også være handicappet af sine medmenneskers uvidenhed og frygt. Oplysning til de uvidende vil reducere handicappet i dette tilfælde.

 

ØT er tænkt som et omvendt integrationsprojekt. Det vil sige, at det i bosætningen ikke er mennesker med hørehandicap og funktionsnedsættelse, der skal integreres i det normale samfund. I ØT er det omvendt. Her er det hørendes og andre ikke-handicappedes behov for tolkebistand og undervisning, der skal tilgodeses. Der er altså tale om at skabe rammerne for en opkoncentration af visuelt gesturale mennesker på et geografisk afgrænset område. Opkoncentrationen vil skabe et miljø, hvor hørehandicappede kan slappe af og udvikle sig kreativt i et stimulerende sprogmiljø.

 

Da forslagsstillerne ikke ønsker at skabe et samfund, der har nok i sig selv og derfor udstøder hørende, er det nødvendigt hele tiden at være opmærksom på ikke-gesturale beboeres og gæsters behov for at føle sig trygge i et miljø, hvor der er langt mere tegnsprog, end hørende mennesker normalt kommer ud for.

 

Hørehandicappede

Normalt bruges betegnelsen døve, døvblevn og hørehæmmede. Hørehandicappede (HH) (se Bilag G) er en fællesbetegnelse, som forslags­stillerne har valgt at bruge. HH består af følgende grupper:

·        Døve, født med ingen/ringe hørelse, sjældent høreapparatsbrugere. Udpræget minoritetsgruppe, med eget sprog (tegnsprog), har ofte dansk som 1. fremmedsprog.

·        Døvblevne, født hørende og senere mistet hørelsen helt eller i varieret grad. Høreapparat kan måske give noget hjælp. Skal sup­plere dansk med visuel kommunikation, f.eks. dansk med støtte­tegn, tegndansk eller MundHåndSystem. Variationsgraden af høreta­bet kan skelnes mellem funktionel eller reel døvbleven. Omstil­lingen er ofte en stor belastning med krise­hjælp til følge for den døv­blevne, fami­lien, arbejdspladsen og omgangs­kredsen.

·        Svært hørehæmmede, enten født eller erhvervet høretab. Ofte høreapparatsbrugere med meget store forskelle i oralkommunikation og tegnkommunikation. Identitetstilknytningen kan være rettet mod døve og deres tegnsprog, døvblevne og deres visuelle tegnform med dansk grammatik, hørende med kun oraltale og mundaflæsning eller en selvstændig (ingenmandsland) med kontakter til både døve, døv­blevne og hørende.

·        Let hørehæmmede, enten født eller erhvervet høretab. Ikke høreapparatsbrugere. Meget svag identitetstilknytning til andre HH.

·        Særlige interessegrupper tilknyttet HH:

a. Sygdomsbetonede høreskader: Ménière, Tinnitus, Lydoverfølsom­hed m.fl.

b. Pårørende til HH, enten forældre eller børn.

 

Tekstboks:   0-20dB   20-55 dB      55-120dB120dB
 


                                                                                       Hørende

 

 


                                                                                       Let hørehæmmede

 

 


Svært hørehæmmede

 

 


Døvfødte/døvblevne

 

 

 

 

HH er ofte godt hjulpet på det teknologiske område, men ikke så godt hjulpet i større kommu­nika­tionssammen­hænge. På arbejds­pladserne bruges der i større omfang selvstyren­de arbejds­grup­per, produk­tionsplan­lægningsgrupper og diverse møder, for at tilgodese medarbejdertrivslen. Allerede i de sammen­hænge er der mange samar­bejdskonflikter mellem hørende pga. psykolo­giske forskelle, så derfor kan overskuddet til integrering af HH på lige vilkår godt være meget ringe. Mange godt ud­dannede HH avancerer derfor sjæl­dent og ikke i samme hast som hørende.

 

ØT vil arbejde for at selv at sætte målene for den teknologiske udvikling, istedet for at den enkelte skal være afventende overfor markedsudbuddet. Det kunne gøres i samar­bejde med HH interesseor­gani­sationer eller med hvem det måtte blive.

 

 

zone 0 - Boligen

Tekniske hjælpemidler i de fleste hjem:

1. Lysblinkeanlæg/vibrations­udstyr eller begge dele, som indika­torer for telefon og dørklokke; babya­larm og brandalarm er eks­traudstyr. 

2. Tekst­tele­fon og/el­ler en fax.

3. TV og stereoanlæg installeres til et teleslyngeanlæg. Det kan være tråd­løst for­bundet i hjemmet, eller lednings­ført gennem værelser­ne. Derudover skal alle TV-program­mer være enten/­både tekst­tolket eller/og tegn­tolket. Der lyttes yderst sjældent til radio.

4. Uden teleslyngefunk­tion bruges for høreapparatsbrugere den almindelige mikrofon i høreap­paratet, der er indstillet til normal stemmeleje indenfor 1½ m radius. Der kan til nogen være instal­leret eller udleveret ekstra mikrofonanlæg (sen­de/modtage anlæg), der kan udvide stemmeleje radius op til 30 m, hvilket kan bruges til private sammenkomster, uddannelsessam­men­hænge eller officielle ærinder. Hjemmene hos HH beboere i ØT vil også indrettes til­svar­ende udfra deres behov, men en vis besparelse på nogle tekni­ske hjælpemidler kan forekomme pga. kommunika­tionsværkstedets udbud af teknologi og den hyppigere personlige kontakt til andre TK-brugere.

 

zone 2 - Virksomheder

Virksomhederne i ØT forventes drevet af HH, der har valgt at etablere sig som selvstændig i projektets koncept. De skal selv admini­strere ar­bejdsgange, beslutningsprocedurer, samar­bejdsrela­tioner, kontakt­netværk, samt det mere praktiske arbejds­værktøj og økonomi­en. Nogle funktioner kan gøres i samar­bejde med iværksæt­terkolle­ger i ØT, da man udadtil har den samme profil, og indadtil supplerer hinandens funktioner.

 

ØT vil fremme arbejdspladser, hvor de tekniske hjælpemidler be­stående af lysanlæg, andre visuelle reaktio­ner, vibra­tionsanlæg og/eller teleslyngean­læg skal følge arbejdsprocessen og ikke den enkelte HH. Derved kan mange HH udføre arbejdsopgaverne, uden at skulle vente på en bevilling og tilpasning til eget udstyr.

 

Som regel sker udvik­lingen på det tekno­logiske område meget hur­tigt, og der kræves på næsten alle ar­bejdspladser en stor omstil­lings­parathed, hvilket som regel ikke altid harmo­nerer med det udle­verede hjælpe­middelud­styr. Hvor den ene HH brugte sit hjælpe­middel til det ikke virker mere pga. slitage, f.eks. i 10 år, så ønsker ØT at 10 HH bruger det hjælpemiddel, medens det er af høje­ste teknologi­ske stan­dard. Derefter skiftes udstyret ud. Til sammenligning er udskiftningshyppigheden af EDB-hard­ware på det almindelige arbejds­marked sandsynligvis større.

 

zone 3 - Fællesskabet

At lave et fællesskab, der lægger op til en omvendt integration med HH som den fundamentale kernegruppe, kan inspirere og stimu­lere mange både internt og eksternt, enten socialt eller fag­ligt og måske både-og. Det gælder for små børn, skole­børn, unge, gamle, famili­er, nært fagud­dannede, er­hvervs­aktive i offentligt eller privat regi, ikke-handicappede og handi­cappede.

 

Med satsning på en stor kontaktflade til lokalområdet oparbejdes et for dem godt kendskab til HH og deres vilkår, hvilket forhå­bent­ligt medfører et udbytterigt samar­bejde. Derved opnås målet, at HH accepteres som lige­værdige menne­sker.

 

zone 4 - Kommune/Amt

Der kan være brug for en meget god og tæt samarbejdsrelation til kommune og amt, da nogle af beboerne og nogle af de unge stadig vil være afhængig af sagsbehandlerbistand, trods projektets priva­te initiativ. Via den eksisterende lovgivning udarbejdes hand­lingsplaner for den enkelte, og nogle skal måske være i beskyttet beskæftigelse.

 

 

 

Kommunikationsværkstedet

Kommunikationsværkstedet (KV) er knudepunktet i ØT. Her mødes to eller flere sprog. Her udvikles kulturen, så alle sprogformer forstås og accepteres. Værkstedet sikrer, at alle i ØT finder fælles realitet, så informationer kan udveksles. Det gælder beboerne indbyrdes. Det gælder forholdet mellem udefra kommende gæster og beboerne. Det gælder forholdet mellem producenter og forbrugere i og omkring ØT.

 

KV er arbejdsplads for døvetolke og skrivetolke. Og det er en arbejdsplads for computer-babysittere. Det vil sige unge HH med særligt flair for at passe det sarte software, der normalt altid gør knuder. Computerudstyret sætter ØT i stand til at kommunikere med HH og økosamfund i hele verden.

KV er samlingspunkt. Tingsted. Her holdes fællesmøder. Her holdes møder med lokale myndigheder, kunder, interessegrupper og så videre. Her holdes kurser i tegnsprog med videre. Og her hjælper ØT's rådgivere i Alle-Vinder Strategien med at rede trådene ud i rodede samarbejdsrelationer.

 

Formen er fleksibel. KV har fysiske lokaler. En del af værkstedet ligger i Info-caféen med PC'ere på nettet, økologiske kager og drikkevarer. Det er hyggeligt at være oralt kommunikerende gæst i Info-caféen, hvor det altid er muligt at få fat i en tolk. KV kan også slå sig ned rundt omkring i og uden for ØT. Det sidste sker, når tolken tager med ud til en kunde, eller når Alle-Vinder konsulenten besøger en konfliktramt arbejdsplads.

 

KV sikrer, at informationer samles og spredes. Både indad og udad. Det sikrer visuelt gesturale menneskers muligheder for en produktiv tilværelse i arbejdspladser, der kan konkurrere med det hørende arbejdsmarked. Og det sikrer en harmonisk udvikling af kontakten mellem hørende og HH.

 

Funktionshæmmede

ØT skal ikke ses som en kritik af nuværende praksis på det handicappolitiske område. ØT er tværtimod tænkt som et økosamfund, der kombinerer visionen om et økologisk og socialt bæredygtigt levested med de muligheder, som allerede findes indenfor lovgivning om hjælpemidler, revalidering og fysisk planlægning. Herved optimeres målgruppens muligheder for et muntert og virksomt liv på jord. Med den rigtige planlægning forvandles funktionshæmningen til en ressource for lokalsamfundet.

 

Boformer

ØT vokser op omkring en gård. Gården ligger ideelt i et uddøende lokalsamfund, der har brug for liv og kan indgå i økosamfundet. Beboere og projektdeltagere kan vælge at bo på gården eller købe selvstændige boliger og/eller værksteder i lokalområdet. Desuden vil der blive arbejdet på at byggemodne dele af landbrugsjorden for økobyggerier. Der vil især være tale om forskellige typer bofællesskaber for fysisk funktionshæmmede, intellektuelt funktionshæmmede, gamle mennesker og andre, der foretrækker bofællesskabet.

 

zone 0 - Boligen

Huset er levende og økologisk. Funktion og kredsløb forenet med skønhed. Bofællesskabet er designet specielt til sine beboere. Ollekollet kan nogle andre ting end huset, der rummer unge kørestolsbrugere. Og er beboerne døvblinde, skal det udformes på en helt tredie måde. Huset er i sin grundform et lavenergi kredsløbshus, og det indgår i en bioregional sammenhæng. Det er intelligent i den forstand, at det er indrettet, så det er så let at leve i det som muligt. Computerfunktioner integreres, så  det stærkt funktionshæmmede menneskes handicap reduceres. Der kan være tale om tænd-sluk funktioner til lys, musikanlæg og så videre. Åbne-lukke funktioner til døre og vinduer. Desuden vil en videotelefon være standardudstyr. Andre former for intelligens kan inddrages. For eksempel vil en veltrænet handicaphund kunne hjælpe til med at tage telefonen, tænde for computeren, åbne køleskabet og så videre.

 

zone 1 - Haver og fællesarealer

Haven omkring et bofællesskab indrettes, så den passer til sine beboere. Ældre mennesker kan have svært ved at bøje sig til jorden. Og kørestolsbrugere kan have samme problem. Til mennesker, der har brug for at arbejde siddende bygges højbede, hvor det er muligt at komme ind under med en stol eller kørestol. Mennesker med få kræfter i hænderne kan dyrke ved hjælp af den grave-fri teknik. Det vil sige en dyrkningsmetode, hvor der kun er brug for meget lidt jord. Kartofler, jordbær og andre planter dyrkes i et godt lag kompostjord dækket af et tykt lag halm. På den måde skal der bruges meget få kræfter til for eksempel at høste kartofler. Kartoflerne vokser i halmens skygge og skal bare plukkes.

 

Vigtige veje og stier i området er designet, så de er lette at komme frem på med kørestol eller for gangbesværede. Hvis døvblinde ønsker at være en del af økosamfundet, vil der være særlige kendetegn overalt, så døvblinde kan orientere sig. Det kan være særlige skulpturer, særlige beplantninger, særlige dufte eller særligt udformede hjørner, dørkarme eller håndtag.

 

zone 2 -Virksomheder

Det er muligt for mennesker med funktionshæmning at skabe sig en arbejdsplads i ØT. Nogle skaber sin egen virksomhed på linie med de øvrige virksomheder. Der kan være tale helt almindelig virksomhed uden relation til funktionsnedsættelsen. Eller der kan være tale om en produktidé udsprunget af funktionshæmningen.

 

Ikke alle ønsker at være selvstændigt erhvervsdrivende. Disse beboere finder sig til rette på arbejdspladser, der er gjort klar til at ophæve handicap ved brug af hjælpemidler. Andre har brug for mere beskyttede arbejdssituationer. Det er forslagsstillernes ambition at skabe rum for sådanne arbejdspladser.

 

Et menneske med funktionsnedsættelser er arbejdsplads for sine medmennesker. Bofælleskabernes indretning og organisering skal gøre dette forhold så let, sjovt og udviklende som muligt. På den ene side skal det være let for den funktionshæmmede at have sine hjælpere om sig. På den anden side skal arbejdspladsen være spændende og fremtidsrettet for de unge, der vælger en ansættelse som handicaphjælpere i bofællesskabet. Arbejdspladserne omkring beboere med behov for omsorgsarbejde skal forbeholdes døve og visuelt gesturale hjælpere, sygehjælpere, sygeplejersker og andre omsorgsarbejdere, hvor det er muligt.

 

zone 3 - Fællesskabet

Funktionshæmmede beboere er ligeværdige medlemmer af ØT. Alle-vinder strategien (se bilag) hjælper ØT til hele tiden at skabe løsninger, der kan rumme alle. Åbenhed, gennemsigtighed og fuld tilgængelighed er principper, der styrer planlægningen. Der vil altid være villige hænder til at løfte, bygge ramper og på anden måde lette fremkommeligheden, hvis nogen skulle have brug for det.

 

zone 4 - Kommune/Amt

ØT's bofællesskaber, handicapboliger og forskellige typer værksteder er tænkt som spændende udvidelser af lokalforvaltningens tilbud på handicap- og ældreområdet. Forslagsstillerne ønsker, at udvikle et frugtbart samarbejde mellem brugere, hjælpere og kommunens forvaltningsmæssige chefer på omsorgsområdet.

 

zone 5 - Bioregion

ØT's intention er, at fungere som inspirationskilde og udviklingsforbillede for handicappede og deres pårørende.

 

 

 

Børn i Økosamfund med Tegn

Med ØT i sin udformning er der rig mulighed for at give børnene et meget bredt samfundsbillede, som det tegner sig for de forskelli­ge mennesker. I modsæt­ning til det normale samfund, hvor børn og voksne holdes skarpt adskilt i dagligdagen, og gamle kommer på plejehjem, handi­cappede i andre hjem, isolerede erhversgrupper, udprægede kvinde/­mandejob. Både for børn og voksne er den adskil­lelse med til at skabe langt større kon­flikter på grund af bl.a. uviden­hed om hinandens vilkår.

 

Det er et ønske hos forslagstillerne, at det er en ret at have et første sprog, hvilket burde læres, når børn er helt små. Det vil ikke være acceptabelt, at hverken forældre eller omgivende voksne kan kommunikere med et sprogmanglende barn. Et sprog er en menneskeret, der giver in­dividet mulighed for at udtrykke følelser, reaktioner, behov og sætte person­lige grænser overfor sine omgivelser.

 

Netop fordi ØT har valgt TK som sprogform, reduceres den usik­kerhed om­kring valget af sprog, som før­stegangs forældre og be­handlere til et sprogmang­lende barn kan opleve. Der vil være mange sprog­lige forbilleder, og målet er, at barnet med tiden at få ét godt sprog og rimelig kendskab til de andre former i TK's cirkel.

 

Barnet har krav på at få et trygt og sikkert liv, hvor det kan få den hjælp og rådgivning, det har brug for. Desuden skal barnet have op­bygget sin selvfølelse og have anerkendt sin integri­tet. Det vil altsammen give det et godt fundament at bygge sin selv­stændige tilværelse på som voksen, også som en handicappet person, uanset hvordan omgivelser­ne vil reagere. (se Bilag H).

 

Bør­neinstitutionen

 

zone 1 - Haver og fællesarealer

Børn i alle aldre skal tage vare på fællesarealerne, der er desig­net med legeomgivelser à la naturlegepladser og afslapningsom­råder. Fælle­sarealerne skal være børne­venlige, dvs. slid­stærke og sikkerheds­regulerede. Haverne og fælle­sarealerne skal også være fysisk og psykisk udfor­drende for børne­ne, så de kommer ind i gode vaner med omtanke og omsorg for na­turen og vores om­givelser. Hærværk vil ikke blive tolereret, hverken i eller udenfor Institu­tio­nen.

 

zone 2 - Virksomhed

Institutionen vil være en Selvejende Børneinstitution, så det er personalet, forældre og børn, der selv kan forestå driften, ind­retnin­gen, beliggenheden og omfanget af sysler, såsom fri leg, drama, eventyr, kunst, traditionsopgaver og ansvarsopgaver.

 

Det skal være ind­rettet fra små børn til og med store børn, enten i små aldersopdeltegrupper eller lettere blandet. Jo ældre børnene bliver skal de kunne være mere og mere selvhjulpne og i højere grad have større ansvarsbetonede fritidsopgaver, f.eks. pasning af dyr o.lign. De helt store børn skal have plads til at være De Store, uden at fællesskabsfølelsen overfor både helt små og de voksne behøver at forsvinde. De pædagogiske værktøjer tænkes at være en god blanding af den fri leg, Rudolph Steiner-pædagogikken, deltagelse i samfundet som lige­værdige in­divider med voksende opgaver og selvbestem­melse i en demokratisk proces.Målet er at oparbejde en stor fæl­les­skabs- og hjælpsomheds­følelse blandt børne­ne, da nogle af dem kan have et (eller flere) handicap eller deres foræl­dre har det. Det kræver en åben­hed og en toleran­ce, som børnene skal være rustet til via tålmod og selv­følelse.

 

Virksom­heden kan blive brugt periode­vis i meget flek­sible døgnti­der både af faste børn og af nye, som gæster ØT. Der vil være basis for en Natur­vejleder­stilling, en del åbne og krea­tive pæda­goger, både faste og free-lance og en del medhjæl­pere. Derud­over skal an­svarsbevidste og fornuftige frivillige hjælpere (bl.a. blandt virksomhedsejerne) bistå i de nødven­dige opgaver f.eks. som sparringspartnere. Personalet fore­står også samarbejdet og kon­takten til diverse Cen­tersko­ler for Høre­handi­cappede Børn, samt børn fra almindelige skoler og insti­tutioner.

 

zone 3 - Fællesskabet

Institutionen tilgodeser børnenes behov for at være en vigtig del af samfundet og få en større kontaktflade til deres forældre eller andre voksne. Forældre­ne arbejder som regel på et af de nær­liggen­de virksomheder, som Institutionen besøger sammen med børnene. Der vil de lejligheds­vis delta­ge i arbejdsfunktionerne i det omfang de kan og vil.

 

Personalets spar­ringspart­nere tilbyder børne­ne nogle timers (dag­ligt/u­gent­ligt) ­sysler i de forskellige virksomheder, i det omfang børnene formår og har evner til.

 

zone 4 - Kommune/Amt

Kommunen kan sikkert få nedbragt nogle venteliste-pladser, idet Institutionen sikkert vil være et meget spændende alternativ for lokalområdets forældre og deres børn.

 

zone 5 - Bioregion

Institutio­nen deltager i ØT's bæredyg­tige kredsløbsfunktio­ner.

 

zone 6 - Vildnis

Børnene lærer at få et stort kendskab til Naturgrundlaget og kan være små ambassadører for andre børn i at beskytte vildnisområder­ne.

 

Virksomhedskoncept hos Økosamfund med Tegn

ØT tilbyder et fælles socialt netværk i form af flere enkeltmands­virksomheder, der primært opstartes på egen økonomiske iværksæt­ning. ØT kan derudover støtte og hjælpe ved Rådet og Overblik­s­teamet. Hver virk­somhed er selvstyrende, men indgår også i samar­bejdet og arbejds­delingen med de andre iværksættere eller be­boere.

 

Alle virk­somheder skal opfylde kravene om økolo­gisk, økono­misk og socialt bæredyg­tighed, omvendt integra­tion i sprog­formen Totalkom­munika­tion, og en faglig og personlig stærk iværk­sætter/­leder.  Med det tyde­lige grønne image forventes der et fælles kunde­net­værk, en klar og gennem­skuelig dis­tributions­netværk, samt leveran­dør­hold­ning­. Dermed skulle der være god mulighed for små enkle foretagender.

 

Det skulle være muligt at bruge Grønt Regnskab eller andre lignen­de miljøstyringsredskaber.

 

Landbruget

 

zone 0 - Boligen

Selvfor­sy­nings­bruget og boli­gen (jvnf. familiens hjem) har været tæt forbund­ne i over 10.000 år. Op gennem tiden har det fået skiftet ud­seende og vilkår utal­lige gange, men tætheden har altid holdt ved. Boligen midt i erhvervet gør det lettere for mennesket på flere niveauer at gennem­skue processerne fra jord til bord via naturens kredsløb, års­tidernes påvirkninger og forbrugets konsekvenser.

 

zone 1 - Haver og fællesarealer

Landbruget kan afgive i det omfang, det er bæredygtigt, arealer til nytteha­ver, frugt­træ/bærbusk-plantage og læhegns­be­plantninger til fri benyt­telse. Lager­funktioner af diverse rå­varer, som indgår i ØT's selvforsyning, er placerede her.

 

zone 2 - Virksomhed

Landbruget drives som et økologisk godkendt virksomhed og følger de regler, der derved er fastsat. Ejerformen kan være enkeltmands­ejet, partnerskabs-selskab, familie-selskab, aktieselskab m.v. udfra de forudsæt­ninger, der passer de deltagende parter bedst. Virksomheden er underlagt de samme beskatninger m.v. som andre virksomheder i området. Landbruget drives med et sædskifte og med alsidig husdyrproduktion, der svarer til den sammensætning af hus­dyr, som traditionelt set har tilhørt et selvforsyningsbrug. (se Bilag I). Landbruget vil løbende udvikle nye bære­dygtige ideer, hvor der eksperimen­teres med Skovagerbrug/Agro­forestry, permakul­turelle design, integrering af alsidig husdyr­hold i til­passede omgivelser osv.. Virksomheden vil fremme alsidigheden og gå væk fra monokul­turen, der i længere tid har præget landbrugets pro­dukter. De råvarer, der produceres udover selvforsyningen, skal også lagres afhængig af virksomhedens for­tjeneste. Landbruget skal, som besøgsgård eller tilsvarende betegnelse, være besøgsvenlig for alle genera­tioner og danne ramme for et møde mellem by og land på rimelige betingelser for både erhvervet, produktionen og personer­ne.

 

zone 3 - Fællesskabet

Det privatdrevne økologiske landbrug vil være omdrejningspunktet for fælles­skabet. Dels som forbillede for tilknyttede privatdrevne virksomheder med dens regenerative produktionsform. Dels som højtidsskabende element, så-/plantetid, lugetid og høsttid, eller som fritidstilknytning til dele af produktionen, såsom heste og andre hus-/kæledyr, rå­vareforar­bejd­ning eller diverse have­former.

 

zone 4 - Kommune/Amt

Gården må og skal være et privat foretagende, men der vil være et vist afhængighedsforhold til det offentlige og dets myndighed pga. politiske holdninger, diverse lokalplaner, land/byzone-arealer, byggetilladelser mv.

 

zone 6 - Vildnis

Landbruget afgiver noget areal til skovrejsningsformål og biotop-arealer til den vilde lokale flora og fauna.

 

Gartneri

 

zone 1 - Haver og fællesarealer

Gartnerfaget kan spænde bredt, lige fra frilands-/drivhusgrønsager til grøn pleje og anlægsarbejde. Af haver er der brug for:

·        Nytteha­ver, hvor folk selv dyrker til eget brug, evt. med super­vision af en/flere professionelle.

·        Urtehaver, til fælles afbenyttelse under den form gartneren finder acceptabelt, måske sideløbende med gartnerens egen pro­duktion af lægeplan­ter, frøproduktion o.lign. De kan udfordre børn og voksnes sanser, og være en vigtig kilde til fælles glæde.

·        Prydhaver i forbindelse med legemuligheder og afslapningsom­råder er til fælles beslutning i Rådet, angående funktion og udseende, samt pleje.

·         

zone 2 - Virksomhed

Profilen skal ligesom Landbruget være underlagt minimum økologiske produktions­reg­ler. Som supplement til Landbrugets kødforsyning og korn m.v. skal Gartneriet producere og levere grønsager til Ste­dets selvfor­syning, købt af beboere ved selvpluk, hos Butikken eller via ud­buddet i maden hos Spisestedet (Info-caféen). Gart­neren kan bruge det samarbejds­niveau med Landbruget, som de kan enes om. F.eks. i form af gødningsudbringelser og maskin­fæl­les­skab, husdyr og sædskif­te rondering m.m.

 

zone 5 - Bioregion

Gart­neriet skal, ligesom Land­bruget, være nydan­nende og rege­nera­tiv og skabe et økolo­gisk kredsløb, hvor den fraførsel Gart­neriet laver med sit salg af vegetabilske emner, opvejes af en rimelig til­førsel af kompostmateriale i et for­nuftigt niveau.

 

 

Gårdbutikken

 

zone 0 - Boligen

Mange oprindelige købmandsgårde har haft egen bolig i samme byg­ning som butikken, og mange nutidige gårdbutikker drives ofte af den ene ægtefælle, som supplement til den andens landbrug. Det er ellers praksis, at butikker er et og boliger noget helt andet. Det er op til ejeren og bestyreren at vælge sin boligtilknytning.

 

zone 1 - Haver og fællesarealer

Butikken, som i høj grad er et servicefagområde, vil være under­lagt en opfattelse som værende et fællesareal for alle. Det kan f.eks. ligge i samarbejde med eller i tilknytning til Info-caféen og Spisestedet, der også vil være en del af det åbne og tilgænge­lige areal for de fleste.

 

zone 2 - Virksomhed

Det er en virksomhed, som får serveret nogle kunder på forhånd, nemlig beboerne på stedet, samt en beliggenhed. Butikkens fremto­ning vil være proper og hygiej­nisk, da den vil være et større vindue til en bred kunde­kreds, nogle faste og nogle impul­skøbere. Kunderne kan være afhængig af et stort, godt og fyldigt sorti­ment til rimelige priser, for at slippe for at handle "uden­bys". Ud­buddet skal først og fremmest være lokale produkter, men også importerede med en høj kvalitet og moralsk etik.

 

Importerede varer fra ud­landet skal man moralsk kunne stå inde for. Det vil være umoralsk at handle med produkter, der under sin livscyklus har været i be­røring med: Ud­nyttede børns arbejds-kraft, fattiggjorte u-lands­familier, mis­røgtede dyr, overforbrug af naturre­sourcer, vækst hos rigere lande (G7-lande) på bekostning af fatti­ge lande, korrup­tionsplagede udemokratiske samfund, for­dyren­de unødvendige mellem­led m.v.

 

Kun­derne skal i vareud­buddet kunne gennemskue varens op­rindelse og baggrund, til den kan købes: Livscyklusanaly­se/vugge­ til grav. Det vil være op til virk­somheds­ejeren at vur­dere, hvor­dan etik, økolo­gi, kvalitet kan gøre butik­ken til en økonomisk bæredygtig virk­somhed, hvilket kan gøres på forskellige måder. Grundlæggende tages der hensyn til kundernes (omgivel­sernes) ønsker og behov, og ikke bare profit­mæssige hen­syn.

 

Lokalområdet får tilbudt en butik med en speciel for­retningsidé, som er stik modsat idéen om lavprisvarehuse, som skyder op i mange amter over hele landet. Der kan udbringes varer til udsatte kunder (fysisk bevægelseshæmmede, ældre, institutio­ner). Kunderne kan have direkte kontakt og kendskab til deres føde­varer via butikkens naboskab til produktionsleddet, Landbruget og Gartneriet og forædlingsleddet, Slagteriet og Spisestedet.

 

zone 3 - Fællesskabet

Butikken vil være i meget tæt forbindelse med fællesskabet, da den vil opfylde næsten alles konsummæssige behov. Fællesskabet kan derfor også være medvirkende kræfter, enten ved aktiv hjælp eller passiv, så at butikken kan eksistere. Det kan gøres i det omfang man finder, der er behov, men specielt skal fællesskabet gøre butikken til en attraktion for udefrakommende kunder.

 

zone 4 - Kommune/Amt

Miljø- og Levnedsmiddel­kontrollen udstikker mange regler omkring fødevare­salg, hvilket kan begrænse eller fordyre visse vare­grup­per/udbud. Der kan også være nogle regler omkring lukkeloven m.v.

 

Spisestedet og Turisme

 

zone 0 - Boligen

Det er to forskellige virksomheder, som kan være meget afhængige af hinanden alt efter den form, dem, der vil bestyre det, vælger. Boligen vil nok nødvendigvis være en del af virksomheden, da der skal stilles ressourcer til rådighed hele døgnet. Bestyrer og personale skal tilbyde overnattende gæster et hjemligt miljø, hvilket gøres udfra de forudsætninger, der vil være grundlaget for den bondegårdsturisme, ØT gøres egnet til.

 

zone 1 - Haver og fællesarealer

Feriegæsterne skal have adgang til fællesarealerne, og have kend­skab til, hvor der er åbnet op for besøgende, f.eks. hos de enkelte virksomheder. Det kan gøres med smuk skiltning.

 

zone 2 - Virksomhed

Bestyreren kan profilere sin bondegårdsturisme på flere måder. Det kan være det mindre campingsted, Bed&Breakfast, værel­ses­udlejning eller lejlighedsud­lejning med ingen, delvis eller hel pension. Hertil skal bestyreren forestå pleje, istandsættelse og vedlige­holdelse af facili­teter­ne, samt administration med planlægning af de indkomne af­taler. Der kan også indgå selskabs/konference-udlejningsfunktion, da der i forvejen vil være basis for, at medlemmer af ØT samles i egnede lokaler med jævne mellemrum.

 

Den anden virksomhedslinie vil være at tilberede mad i Spisestedet i ugens hverdage og evt. weekender til Bofæl­lesskaber­ne, Børnein­stitu­tionen, de arbejdende i virksom­hederne, til gæster i Info-caféen og til besøgende generelt. Maden kan derfor i samme ånd indgå i den forplejning, som feriegæsterne kan vælge.

 

Hovedtanken kan ledes ind på et sted, der under ét tilbyder Det grønne Landkøkken, havecafé, cyklistmotel, hotelpension, kursus­facilite­ter og økologisk kurferie.

 

Lokalborgerne kan opleve det som et ekstra liv i et om­råde, der ellers mangler nogle tilbud. Der kan arbejdes for at finde den balance, hvor det ikke kun er turister, der vil præge omgan­gen, men også at der er et samspil mellem ØT og omverdenen.

 

zone 5 - Bioregion

Som en sidegevinst til de indtægter turisme i ØT kunne med­føre, kan man ikke se bort fra, at den bioregiona­le udveksling mellem land/by og forbruger/producent vil udvikles via den sociale kontakt.

 

zone 6 - Vildnis

ØT  kan blive en attraktion med de naturbeskyttelsesforanstalt­ninger, der er foretaget, og det skal meget klart pointeres, hvor der er fri adgang, og hvor der skal være lukket adgang for at undgå nedslidning af vildnisområder.

 

Slagteri

 

zone 2 - Virksomhed

Med et fuldt udbygget produktionsled, Landbruget, på den ene side og et stort kundemarked, Butikken, Spisestedet (Info-caféen) m.fl. på den anden side, har en faglig dygtig slagtermester mulig­hed for at lave en oprindelig, traditionel slagtervirksomhed fra før specialiseringerne fandtes. Det skal ikke nødvendigvis være direkte kundeserviceorienteret, men meget sundt og skånsomt forædlings­orienteret.

 

Alt efter virksomhedens arbejdsbyrde og indtjeningsniveau og behov kan en tæt (eller uafhængig) relation til Spisestedet eller til Butikken (samarbejdsform eller medejer­skab) være af stor betydning for den enkeltes bære­dygtige og leve­dygtige fore­tagende. Sammen kan virksomhederne op­fylde de om­fattende regler omkring hånd­tering af diverse grupper levende dyr til slagtning, selve slagt­ningen, adskillelse af fersk kød fra tilberedt kød, samt profilering af kødet overfor kunderne og forbrugerne og påpege kødets korrekte behandling.

 

Kød til selv­for­syning kræver ikke så mange ressourcer, medens kød til daglig­salg og institu­tionskøkken er et fordyrende element.

 

zone 4 - Kommune/Amt

Miljø- og Levnedsmiddelskontrollen vil direkte være ind­flydelsesrig og af­gøren­de, og Gårdslagteriet kan blive et kostbart og indviklet fore­tagen­de pga. specialmaskiner, specialindretnin­ger, krav om special­procedurer m.v., men der vil være fuld støtte fra alle ØT's initiativtagere og partnere til at nå så langt som over­hovedet muligt.

 

Værksteder

 

zone 2 - Virksomhed

Ved forskellige spidsbelastningersperioder og mulige "døde perio­der" kan arbejdskraften bedre fordeles og ud­nyttes optimalt til gensidig behov. Ønsket er at samle forskellige typer håndvær­kere, med en solid faglig baggrund i enten højst nutidige fag eller mere gammeldags fag.

 

Miljørigtige små virksomheder kunne eksempelvis være kursusvirk­somhed, produktion af komponenter til miljørigtigt byggeri, træ­ning af servicehunde til handicappede, massage- og sundhedshus, produktion af hjælpemidler, cykelværksted, rengøring, rideskole for handicappede børn og voksne, eller ganske traditionelle hånd­vær­kerfag som Snedker, Tømrer, Smed, Stråtækker, Murer, VVS, Elektri­ker, Maler, Bødker, Kunst­håndværker, Husflids­håndvær­ker, Forstmand m.fl.

 

Mindre håndværksrettede faggrupper såsom arkitekter, ingeniører, teknikere og rådgivere kunne også etablere sig på de samme vilkår i eget kontorværksted. Alt efter type kan værkstederne opleve et udbredt kontakt­netværk både i lokalområdet, på landsplan og inter­nationalt i form af kolleger, kunder, leverandører, distribuerende led eksternt og sågar fri­tidssyslende hobbyfolk.

 

zone 4 - Kommune/Amt

Der kan være nogle hensyn til lovgivningen omkring virksomhedsop­rettelse i landzoneområde.

 

zone 6 - Vildnis

De oprindelige naturprodukthåndværkere kan ønske at have medind­flydelse og udnyttelsesmulighed over de af Landbruget etablerede skovrejsningsområder samt frede sårbare naturområder, for at tilgodese de råvarer, de vil få brug for til deres håndværk. Derved oplever vi en skånsom og endnu ikke glemt udnyttelse af de natursystemer, som engang var vores oprindelige fundament.

 

Transport

Henved 70% af verdens samlede forbrug af fossilt brændstof er relateret til transportarbejde. Enten i produktionen af transport­midlerne, til anlæg af og vedligehold af veje eller i det faktiske transportforbrug.

 

En central opgave for ØT er, at mindske behovet og afhængigheden af transport. Bolig og arbejde samme sted reducerer pendling, intern transport klares på to ben, i kørestol, barnevogn, hus­dyrtrukken vogn, cykel, medens der i længere transporter skelnes mellem privat og fælles.

·        Den private transportsektor bør bestå af eldrevne køretø­jer, og i en økologisk bæredygtig strategi foregår det så lidt og så om­hyggeligt som muligt.

·        Den fælles trans­portsektor kan bedst varetages af en virksomhed, der ligesom de andre virksomheder i ØT er underlagt konceptet.

 

zone 2 - Virksomhed

ØT's kørselsbehov må varetages af en vognmandsforretning for at lave besparelser på flere samtidige transporter og for at have en koordineringsbase.

Det kan være tre typer transportmidler:

1. En lastbil/varebil til Butikkens og Spisestedets (Info-caféens) større vare­salg/varekøb.

2. En lastbil til dyretransporter indenfor Landbruget, Fritids­sektoren (dyreopvis­ninger, dyreudstillinger m.v.), Slag­teriet (levende dyr eller slagtede).

3. En bus (Erhvervs- og/eller Privatformål) til fælles transporter til diverse kulturelle eller fritidsmæssige aktivite­ter for ØT's beboere.

 

Transport kan tilbyde busrejser til nær­mere fast­satte ferie­steder for beboere og evt. andre. Dels kan det være behovet for styrkelse af ØT's fællesskab, dels kan det være for at udvide og bevare kontakten til andre døve og hørehæmmede i andre lande. Det kan hyres af Turistpensionatets gæster til specielle ture, såsom strand, større by, seværdigheder m.v. Vognparken skal være teknologisk gennemtænkt til brugerne. Unge i ØT skal kunne opnå kørselserfaring efter erhvervet kørekort, hvilket oftest kan gavne de unges videre jobkarriere.

 

zone 3 - Fællesskabet

Fællesskabet kan få opfyldt noget af dets behov for at udvide sin egen infrastruktur. Den gruppe brugere, hvis behov skal dækkes, vil være dem, der vil besøge Biblioteket på Ørne­vej, der har en speci­al­afdeling for HH brugere. Det kan være aktive sports­udøvere på højt plan eller motionsplan, eller aftenskole­delta­gere, som kan arrangere en eller to fælles ugedagesture til udbudsstedet i lokalområdet. Det eksi­steren­de mobilitetsudbud i lokalområdet er sandsynligvis ikke gearet til fællesskabets transportbehov, hvorved Transport bedre kan tilpasse sine tilbud, så de i rimeligt omfang kan tilgodese den enkelte.

 

 

Det stof- og energimæssige plan

 

Energi

Energien i ØT aflæses på flere niveauer:

·        etableringsarbejder og anlæg energivurderes på basis af livscyklusbetragtninger,

·        forbruget af naturressourcer vurderes, og der føres grønt regnskab,

·        affald håndteres som en ny ressource i forhold til en fortsat proces.

 

zone 0 - Boligen

ØT's beboere udvikler energispare-vaner.

Varmetab mindskes ved at udskifte vinduer eller døre til termoruder med lavemmisionsbelægning med argon. Dynamisk isolering med avispapir, uld, kork eller tang er bæredygtigt både på energisiden og på indeklimasiden. Solbaserede energianlæg som solvinduer, solvægge, solrum, solfangere og solceller mindsker forbruget af ikke-fornyelige energikilder. Masseovne udnytter biobrændslet optimalt. Varmelagre under boligen eller indendørs i flydende medier hører med til den bæredygtige strategi. Udbygninger i form af klimavægge og/eller drivhus i tagetagen og på facaden samt recirkulering af varmen fra udbygninger og stalde reducerer behovet for fossile brændsler. De fleste ovennævnte tiltag kræver ombygninger og derfor grundig planlægning.

 

zone 1 - Haver og fællesarealer

Vedligehold foregår, hvor det overhovedet kan lade sig gøre, med håndkraft og hakkejern.

 

zone 2- Virksomheder

Økologisk landbrug er, hvis metoderne benyttes optimalt, langt mindre energikrævende end industrialiseret landbrug. Alene fravær af kunstgødning og pesticider reducerer energiforbruget dramatisk. Det arbejdskraftsintensive agroforestry har kun behov for mindre maskiner, der med tiden kan passes til, så de kører på biobrændsler fx. benzin udvundet af rapsolie. ØT's øvrige virksomheder indarbejder fra starten energikonserverende metoder i produktionen. Renere teknologi med genbrug, genanvendelse og recirkulering af ressourcer og spildstoffer indgår i en øko-effektiv energistrategi.

 

zone 3 - Fællesskabet

Rentabiliteten i indførslen af små, decentrale kraftvarmeværker drevet af flisovn opbygget med forgasningskammer vil blive undersøgt. Endvidere opkøber ØT andele i regionens vindmøllelaug.

 

zone 5 - Bioregion

ØT etablerer skov på dets jorder, hvor der kan hentes biobrændsler.

 

zone 6 - Vildnis

Vildnisområder har i sig selv ingen betydning for energiregnskabet. Med de vil i kraft af den stadige forøgelse af diversitet og muldopbygning virke stabiliserende, vækstfremmende og sygdomsforebyggende på ØT's skov og landbrugsjorder.

 

 

Luft

 

Den atmosfæriske luft er ligesom vandet et flygtigt medie. Det fungerer derfor som transportmedie for stort set alle livsfunktioner. Luft har derudover en afgørende funktion som beskytter af det eksisterende liv på jorden gennem sin filtrerende effekt på strålingen fra verdensrummet og solen. Begge funktioner er ved at være ødelagt.

 

Livets fortsatte beståen er således afhængig af, at luftens grundlæggende funktioner kan reetableres. Dette vil kun kunne ske via plantesystemerne.

 

Sådanne overordnede betragtninger kan selvfølgelig ikke kun gøres gældende på et afgrænset område som ØT. Men det er afgørende vigtigt, at den langsigtede reetablering, der skal skabes globalt, inkalkuleres i lokale beregninger.

 

zone 0 - Boligen

Luften her bør være sådan, at mennesket gennem daglig afslapning får fornyet og genopbygget sine sundhedsmæssige ressourcer. Derfor er det vigtigt, at boligens materialer ikke afgasser farlige forbindelser som for eksempel formaldehyd og klorgasser. Plantesystemer vil i stort omfang sammen med bæredygtigt materialevalg kunne afhjælpe boligens luftproblemer. Og de fleste planter vil forholdsvis nemt kunne indpasses i boligen. Der skal dog gøres opmærksom på, at planterne om natten forbruger ilt i stedet for at producere. Den højere luftfugtighed, som planterne medfører, vil også kunne stimulere væksten af husstøvmider og lignende i sengetøjet.

 

Boligens luftmasser skal holdes i bevægelse, så luften fornyes. Det kan gøres ad teknisk vej, men løsningerne er ofte dyre og energiforbrugende. Mange ventilationssystemer er ligefrem allergifremkaldende. Økologiske byggemetoder, hvor solens opvarmning af luftmasserne udnyttes, udgør et bæredygtigt alternativ.

 

Støj fra landbrugets og værkstedernes maskiner samt ØT's motoriserede trafikmidler er en anden form for luftbåren forurening, der bør ledes væk fra boligen.

 

zone 1 - Haver og fællesarealer

På dette niveau etableres de plantesystemer, der kommer til at have afgørende betydning for luftkvaliteten. Planternes evne til at binde støv, til at optage CO2 samt til at øge luftfugtigheden vil medføre balsamiske dufte og en livgivende friskhed. Læhegn og jorddække sørger for, at vindene  i området bøjes af og blødes op. Herved undgås varmetab fra boliger og områder med sarte planter samt vindgenereret jorderosion fra barjorder. Idéelt skal der være et træ for hver beboer i ØT.

 

zone 2-6 - Fra virksomheder til vildnis

Det langsigtede mål for disse niveauer er at etablere skove, læhegn og vådområder, der dækker et areal svarende til ØT's arealforbrug. Det kan ske i form af ØT's deltagelse i større skovrejsningsprojekter både i Danmark og i udlandet.

 

Virksomheder og fællesskab planter kompensationsskov svarende til ØT's CO2 produktion. Som beregningsgrundlag kan henvises til Bezinselskabet Q8’s beregninger af kompensationsbeplantninger for almindelige benzindrevne personbiler. Regneeksemplet bruger en moderne bil, der kører 16 kilometer på literen og 15.000 kilometer om året. 53 træers vækst kompenserer for regneeksemplets CO2 produktion. Træsorten  er ikke nærmere angivet. Det angives heller ikke, hvor gamle træerne skal være, før de fungerer optimalt som kompensationsplanter.

 

 

Vand

 

Vandet er grundlaget for alt liv. Vandet binder alle levende enheder sammen. Vand findes i alle livsprocesser. Den globale ferskvandsbeholdning udgør 4 % af klodens samlede vandmængde. Selvom den globale vandmængde er konstant, gendannes ferskvand meget langsomt. I dag er den danske grundvandsressource alvorligt truet af forurening. Forsvinder ferskvandet, forsvinder alt ferskvandsafhængigt liv. Opgaven for ØT er altså både:

 

·        at sørge for, at der kommer flere plantesystemer, som kan understøtte vandets regeneration og

·        at udnytte vandet optimalt.

 

ØT planlægger sit vandforbrug helt fra anlægsfasen. Dette sker både ved omtanke og ved hjælp af en række vandsystemer. Ved alle vandsystemer er det vigtigt, at de ikke er for teknisk komplicerede, at brugerne forstår systemerne og er fortrolige med dem. Og ikke mindst at de kan være med til at vedligeholde dem. På sigt bliver det aktuelt, at fællesskabet skaber en lønnet stilling til en person, der kan vedligeholde systemerne.

 

zone 0 - Boligen

Vandsparende adfærd og vandsparende armaturer er det første skridt i et ændret vandforbrug. Opsamling af regnvand er det næste. Hvis regnvandet filtreres, bundfældes og eventuelt ledes gennem et forrensende rodzoneanlæg med vandiris, før det ledes ind i ledningsnettet, så kan det bruges i vaskemaskiner, opvaskemaskiner og de få vandskyllende toiletter, der er tilbage i ØT. Produktionen af sort spildevand skal reduceres. Muldtoiletter med separationsfunktion i alle boliger er et vigtigt mål for ØT. Et velpasset muldtoilet er både velduftende og hygiejnisk. Og det udtrykker omsorg for vandressourcen.

 

zone 1 - Haver og fællesarealer

Typisk kan der fra 200 m2 tag opsamles omkring 111.000 liter regnvand om året. Vandet kan ledes igennem et sten, grus og sandfilter og eventuelt gennem et rodzoneanlæg med vandiris, før det ledes ind i regnvandbeholderne. Herfra hentes vandet ind i boligen eller benyttes til vanding. På fællesarealer anlægges læhegn og beplantninger således, at de udgør stabile faskiner, hvor regnvand kan nedsive til grundvand.

 

zone 2 - Virksomheder

ØT's virksomheder sparer på vandet og udvikler sig i retning af renere teknologi. Spildevand forrenses i plantebaserede anlæg, før det ledes videre til det kommunale rensningsanlæg.

 

Landbrugets jorddække, sædskifte og agroforestry nedsætter fordampningen og vandingsbehov. Vanding af markerne foregår tidligt om morgenen eller ud på aftenen. Hvor det  kan lade sig gøre, etableres underjordiske drypvandingssystemer.

 

zone 3 - Fællesskabet

ØT's spildevand renses i et spildevandsanlæg baseret på komplekse plantesystemer.

 

zone 4 - Kommune/Amt

Hvis det plantebaserede spildevandsanlæg bliver godkendt som anlæg, vil ØT bidrage positivt til den kommunale spildevandssituation.

 

zone 6 - Vildnis

I den uberørte natur på ØT's jorder bevæger regnvandet sig frit gennem plantesystemerne og ned i jordlagene. Niveauet skaber rum for grundvandsdannelsen. De mange træer er med til at trække vand og mikronæringsstoffer op til jorderne.

 

 

Jord

 

Materialer og affald

Det årlige, globale tab af muld fra jorder, der ikke er dækket af skov eller anden vegetation,

anslås til 24 milliarder tons. Årsagerne er skovrydning og traditionelt, monokulturbaseret landbrug. Selvom nedslidningen er

værst i tredie verdens lande, finder der nedslidning sted her i Danmark.

 

Konsum af varer og materialer er et vilkår for mennesker. Varer og materialer er for en stor dels vedkommende er fremstillet på jorden. Eller hentet ud af den. Varer og materialer er ofte hentet fra fjerne egne og transporteret langt for at nå frem. Selv i en bosætning, der tilstræber høj grad af selvforsyning, vil der i en lang række tilfælde blive forbrugt varer og materialer, der er blevet produceret og transporteret under forhold, som ikke kan siges at være økologisk bæredygtige. Herved har hver enkelt beboer i et økosamfund som ØT et medansvar for den samlede nedslidning af muldlaget.

 

Den anden side af forbrugsmedaljen er affaldet. Fordi de brugte varer og materialer ikke genanvendes, hober de sig op og giver problemer. Genanvendelse forvandler affald til en ressource. ØT drager omsorg ved ressourcen på tre overordnede måder:

· Første måde er at dyrke jorden økologisk. Jorddække, agroforestry og komplekse plantesystemer bidrager til opbygning af muldlaget.

·  Anden måde er at anvende bedste, tilgængelige byggematerialer. Det vil sige materialer, der er blevet dyrket eller fremstillet så naturvenligt som muligt.

·  Tredie måde er, at ØT etablerer et Økoværk. Økoværket er ØT's egen genbrugsstation, der organiserer den øko-effektive håndtering af affaldet. Målet er at skabe en eller flere arbejdspladser her. At kunne sortere affald kræver megen viden, så Økoværket er både et uddannelsessted og en arbejdsplads.

 

zone 0 - Boligen

Boligen enten bygges eller renoveres med materialer, der er fremstillet økologisk forsvarligt. Certificeret træ, naturmaling og naturlig overfladebehandling reducerer produktionen af miljøfarligt byggeaffald. Genbrug af sunde byggematerialer hører med til en økologisk byggestrategi. Boligindretningen bidrager til den miljøvenlige udvikling, når vægten lægges på indkøb af økologisk bæredygtige materialer samt genanvendelse af møbler.

 

Køkkenet i boligen indrettes, så det bliver let og tidsbesparende at kildesortere sit affald. En lokal kompostering er hygiejnisk og holder ressourcer tilbage i området. Herved bidrager det våde, organiske affald til mulddannelsen. Madrester sorteres fra til hønsene eller kompostering.

Derudover sorteres:

·        emballage

·        alle former for papir

·        glas

·        storskrald

·        miljøfarligt affald

Det sorterede affald bringes til Økoværket.

Problemaffald som køleskabe, frysere, radioer og så videre bringes til den kommunale genbrugsstation.

 

zone 1 - Haver og fællesarealer

Områderne vedligeholdes efter økologiske principper. På niveauet findes hønsegården. Madaffald tilberedes og bruges som foder. En del af husholdningsaffaldet bliver således forvandlet til frisklagte æg.

 

zone 2-3  - Virksomheder og fællesskabet

ØT's landbrug benytter metoder, der bevarer og regenererer jorden. Gårdbutikken tilbyder bæredygtige varer til ØT's politiske forbruger.

 

Økoværket er en af ØT's virksomheder. På Økoværket finsorteres det indkomne affald i 28-30 fraktioner. Affaldet kan udskilles i tre kategorier:

·  Genbrug.

Denne kategori indeholder fraktioner, hvis elementer kan genbruges enten direkte eller kun har brug for lidt knofedt og en gang vask, før de er klar til brug. Her tænkes på alt fra cykler, legetøj, tøj og sko til mindre byggeaffald.

· Genanvendelse.

Denne kategori rummer fraktioner, hvis elementer kræver en del fingerfærdighed, før de kan blive nyttige igen. Her tænkes på maskindele, elektroniske komponenter og reservedele hentet fra kasserede apparater og andre indretninger.

· Recirkulation.

Denne kategori omfatter fraktioner, der ikke kan nyttiggøres i ØT. Her tænkes på affaldskomponenter, der kræver større anlæg og en del procesenergi, før ressourcen kan genudnyttes. Dette gælder metal, aluminium, flasker og glas, forskellige papirtyper, forskellige plasttyper, el-ledninger, elektronik og så videre. Problemaffald såsom batterier fra høreapparater hører ind under denne kategori.

 

zone 4-5 - Kommune/Amt og Bioregion

Udnyttelsen af affaldet er en proces, der normalt kræver samarbejde med de lokale myndigheder. Det bliver nødvendigt med aftaler om afhentning og tilvejebringelse af muligheder for sælge det sorterede affald. Mulighederne for salg af sorteret affald varierer fra kommune til kommune. Øko-effektiv sortering af affald bidrager til samfundets evne til at kontrollere strømme af stof indenfor et geografisk afgrænset område som en bioregion. ØT er således med til at mindske forbrugets belastninger på økosystemet. 

 

Dyrkning af biomasse mindsker ØT's behov for at indføre brændsler, byggematerialer og fibre til tekstilfremstilling. Dyrkningsformen og reduktionen af transport er en metode til at drage omsorg for muldlaget.

 

zone 6 - Vildnis

Naturen kender ikke til spild eller affald. Alt udnyttes i et natursystem. Output fra et væsen eller proces er input for et andet. Det økologisk tænkende menneske tager ved lære af naturen og tager hånd om alle spildprodukter, så de ikke hober sig op. Ophobninger skaber giftvirkninger. ØT bidrager med flittige hænder til, at det globale mål om nul-spild kan nås. Vildnisområderne i ØT belastes mindst muligt som følge af den økologiske produktionsmåde og -levevis.

 

 

Bilagsoversigt

 

Bilag A.                                                                           I

Bilag B.                                                                            I

Bilag C.                                                                           V

Bilag D.                                                                         VIII

Bilag E.                                                                            X

Bilag F.                                                                           XI

Bilag G.                                                    XIII

Bilag H.                                                   XIV

Bilag I.                                                                           XIIX

 

Bilag A.

 

Permakultur er et værktøj, der bruges til helhedsplanlægning af økologisk bæredygtige kredsløbssystemer. Tanken om bioregionalisme ligger implicit i Permakultur tanken.

 

Permakultur betyder vedvarende kulturer. Permakultur bygger på forestillingen om, at det er muligt at skabe levende kulturer, der år efter år tilfredsstiller menneskelige behov på en måde, så også dyr, planter og jord har glæde af det.

 

Permakultur er et håndværk. Håndværkeren formgiver bæredygtige systemer ved at:

·        arbejde med naturen og ikke imod den,

·        skabe systemer, der producerer mere energi end de forbruger,

·        sammenbinde stofkredsløb lokalt, så ressourcerne bliver i området.

 

Permakultur udføres af almindelige mennesker, der arbejder sammen i netværk.

 

Permakultur bruges i vidt forskellige sammenhænge:

·        Køkkenhaver

·        Jordbrugsdrift

·        Byøkologi

·        Håndtering af affald og spildevand

·        Sammenhænge mellem land og by.

 

Bilag B.

 

Alle-vinder strategien

Samarbejde og konfliktløsning.

Af Judith Frennung

 

Det kan være svært nok at finde ud af, hvad man selv vil med tilværelsen. Og lettere bliver det ikke, når man skal nå sine personlige mål samtidig med, at man skal have det til at fungere med andre mennesker. Samarbejde og samliv kan nemt skabe disharmonier. Når der ikke er harmoni, er der konflikt. Konflikt mellem personlige mål og arbejdspladsens overordnede mål. Konflikt mellem personlige behov og de forskellige behov i familien. Konflikt mellem egne ønsker og partnerens ønsker, der måske går i den stik modsatte retning.

              De allerfleste af os er blevet opdraget til at tro, at hver gang der er en vinder, så er der også en taber. Det gælder bare om at komme ud af enhver situation som vinderen. Samvær med andre kan udvikle sig til prøvelse. I familien kæmper forældre og børn med hinanden. Middagsbordet forvandles til skænderiernes holdeplads. I ægteskabet eller parforholdet kæmpes der om opvasken, friheden og pengene. På arbejdspladsen søger ledelsen at vinde over dovne ansatte, hvis behov for kaffepauser er en trussel mod virksomhedens økonomi.  Samtidigt kæmper kolleger indbyrdes om de bedste placeringer, eller der bruges en masse tid på at have mistillid til chefen, som får kaffen serveret af sekretæren.

              De andre er umulige. De truer vores frihed, lykke og mulighed for målopfyldelse. De vinder. Vi taber. De andre kan også være nogle, vi holder af. Så ønsker vi, at de vinder. At de får deres frihed, lykke og ønskeopfyldelser. Og da vinder-taber spillet er det eneste, vi kender, så ofrer vi os for dem, vi elsker. De vinder. Vi taber.           

              Konkurrencer er sjove, når de udspilles på sportspladsen, hvor sportsåndens spilleregler giver taber-vinder situationen en vis orden og mening. Konkurrencer i hverdagslivet er et mareridt. Livet i familien og på arbejdspladsen kan ikke organiseres udelukkende efter sportslivets regler. Magtkampe, rivalisering og jagten på prestige ødelægger hverdagen for mange. Og når vi ikke har mulighed for at kæmpe, må vi flygte. Flugt ødelægger selvtilliden.

              Men hvorfor kæmper og flygter vi? Fordi det ligger os i blodet. Kamp og flugt er medfødte metoder til konfliktløsning. De tjener levende organismers højeste formål: overlevelse. Instinkterne er ældgamle og magfulde. Med lynsnar præcision sætter de os i stand til at handle i overensstemmelse med forskellige typer konflikter. Hormoner spredes ud i hele organismen. Vi er klar til at knalde en knytnæve ind i fjendens tænder. Vi løber hurtigere end vinden bort fra det skræmmende. Eller vi sidder åndeløst paralyserede og venter på, at det truende onde forsvinder. Sådan taler kroppen.

              Når der er tale om fysiske farer, har vi gavn af de gamle, kropslige instinkter. Det er godt at kunne slå fra sig, hvis vi bliver overfaldet. Og det er godt at flygte, hvis vi er ved at blive kørt ned af en lastbil. Men i et moderne, komplekst samfund er det ikke længere nok at kæmpe eller flygte. Ofte er gnidningerne mellem mennesker af en sådan art, at vi egentlig har brug for mere avancerede former for konfliktløsning. Det er ikke godt at slå sine leverandører ned eller flygte ud af direktionslokalet. Og kompromisser kan føles som lunkne forsøg på at glatte ud. De virkelige behov skubbes ind under gulvtæppet.

              Når instinkterne undertrykkes, bliver vi syge. Vi kommer til at lide af stress. Depressioner. Angstneuroser. Muskelspændinger. Vi har lyst til at slå fra os, men vil blive udelukket af vores sociale netværk, hvis vi gør det. Og alle bliver rasende på den konfliktsky

person, der hele tiden fysisk forlader situationer. Instinktive reaktioner holdes i ave af pæne manerer. Det værste er, når det nærmest er umuligt at få sagt tingene på en ordentlig måde til hinanden. Tavshed giver forhøjet blodtryk. Skænderier skaber sorg. Vi brænder ud. Konflikten mellem instinkt og nødvendig social adfærd synes uløselig.

              Jeg har det fint med mine konflikter .... eller har jeg?

              Jeg synes, at det kan være ret pinligt at måtte indrømme, at man har problemer med konflikter. Især når man, som jeg, har mediteret og arbejdet med selvudvikling i over tyve år.

              Som et menneske med alternative tilbøjeligheder, lå jeg før i tiden under for en eller anden uskreven lov om, at jeg bare skulle være kollosalt positiv. Venlig. Fredelig. Harmløs. Hele tiden.

              I virkeligheden er jeg både hidsig og dramatisk. Pinligt. Mange timers terapi er gået med forsøg på at opdrage mig selv. Uden held.

              Selv om meditation er og altid vil være en af mine største lidenskaber her i livet, så gjorde mine daglige sessioner mig ikke bedre rustet til at handle forløsende i mine konflikter med andre mennesker. Jeg gik ud i verden. Slog. Eller blev slået. Angreb. Eller blev angrebet. Skældte ud. Eller blev råbt ad. Ignorerede. Eller blev overset. Jog folk på flugt. Eller krøb selv i et musehul. Og de efterfølgende skyldfølelser bar jeg hen til mine forskellige terapeuter eller tog med mig ind i meditationen for at lappe sammen på mig selv efter de pinligt uåndelige, sociale fejltrin. Fejltrin, som jeg ikke for min død kunne begribe, at jeg kunne blive ved med at begå.

              Efterhånden fik jeg dog mistanke om, at mine konflikter med andre ikke handlede om dårlig karma eller en forkert personlighed. Mine konflikter opstod simpelthen, fordi jeg vadede rundt i sociale relationer som en hund i et spil kegler. Jeg indså pludselig, at jeg ikke kendte reglerne for, hvordan man bevæger sig gennem et konfliktfelt med visdom og elegance. Så begyndte jeg at lede. Lede efter værktøjer til konfliktløsning. Og som det altid går her i livet, så fandt jeg til sidst, hvad jeg søgte. I 1993 fandt jeg en metode til konfliktløsning, der både gavnede min meditationspraksis og mine sociale færdigheder. Jeg fandt alle-vinder strategien.

              Alle-vinder strategien er både en attitude og en metode

              Som attitude er alle-vinder strategien livskunst. Det er en måde at være på. En måde, hvor det ikke længere er vigtigt at vinde over andre. Det er ikke længere vigtigt at have ret. Derimod er det vigtigt at være glad. Glad sammen med andre glade mennesker.

              Med alle-vinder strategien som metode bliver det muligt at ændre sine holdninger og tage et meget personligt ansvar for reglerne i sit liv. Alle-vinder tænkningen udvikler den kreative form for livsstil, der gør én i stand til hele tiden at tilgodese både egne og andre menneskers behov. Løsninger på konflikter er noget, mennesker skaber sammen.             

              Det var en stor lettelse for mig at opdage, at konflikter hverken er gode eller dårlige. De er bare. De skabes, når to tankeuniverser mødes. Konflikter kan sammenlignes med den interferens, der opstår, når to bølger mødes. Interferens opstår. Også selvom bølgerne er på sammen frekvens. Selvom lige børn leger bedst, forhindrer det ikke, at bølgerne kan komme til at stå højt. Høje bølger er gode at surfe på.

              Alle-vinder strategien har verdenfred som mål. Strategien er skabt  ud fra forestillingen om, at skal mennesker kunne tackle konflikter i store sammenhænge, må de først lære at tackle deres egne konflikter. Både dem de har med sig selv, og dem de har med deres nærmeste. Det handler om at tilgodese små og store behov med henblik at skabe en situation, hvor alle parter føler sig som vindere.

              Egentligt er der intet nyt under solen i Alle-Vinder Strategien. Verdensfred har stået på den internationale ønskeliste i årtier. Og metoderne er gamle kendinge for folk, der arbejder med meditation, Jung, positive bekræftelser, assertion, kreativ virksomhedsledelse og så videre. Alligevel virker alle-vinder tanken befriende på alle, der kommer til at arbejde med disse tanker, fordi målet er nyt. Jeg vinder. Og du vinder. Og går vi sammen, så vinder vi endnu mere.

              Det er en stor, personlig befrielse for os at opgive frygten for at tabe. Ja, mere end det. I en alle-vinder kultur kan vi tillidsfuldt hengive os til medmennesket, fordi det ikke længere er en potentiel fjende. Mit medmenneske ønsker også, at jeg skal vinde. Jeg ønsker, at mit medmenneske vinder. Sammen føler vi os accepterede og trygge. Når energien ikke går til spilde i kamp og kævl, kan den bruges til at skabe med. De kreative evner kommer til udfoldelse til gavn for fællesskabet.

              Mine behov er nøglen til verdensfred

              Og verdensfred bygger ikke på pæne manerer. Den bygger på total tilfredsstillelse af alle behov. En skræmmende tanke for den gamle taber-vinder lov, der tror på, at der ikke er nok til alle. Lad os et øjeblik glemme frygten for, hvad der vil ske, hvis alle mennesker i verden fik samme levestandard som os selv. Lad os i stedet se på behov som fænomen.

              Behov. Den sugende, kildrende fornemmelse af at have brug for noget. Mad. Sex. Læ. Tøj. Tryghed. Kærlighed. Succes. Behov driver os til at formulere vores mål. Målet skal tilfredsstille behovet. Og de handlinger, der leder til målet er også drevet af det underliggende behov. Den dagsbevidste viden om vores egne behov er basis for alle-vinder situationer. Når vi kan beskrive vores behov for andre, så bliver det lettere for dem at forstå os. Vi giver noget af os selv. De andre sender noget af sig tilbage. Samarbejde kan opstå.

              Det kan være et problem at kende sine egne behov. Og det kan også være forbundet med en masse besvær at tale om dem. Når jeg holder kurser i alle-vinder strategien, starter vi med at finde frem til behov ved hjælp af deres negative udtryk. Usikkerhed, tvivl, myoser, fjendskab og vold er tegn på undertrykte behov.

              Næste skridt er, at tale sammen. For at skabe en konfliktløsende samtale må vi lære at lytte. Lytte med omsorg og respekt. Når det er vores tur til at fortælle om vores behov, kan det ske, at vi har svært ved at fortælle om vores behov. Derfor er træning af selvværd, selvtillid og selvrespekt vigtig for den, der vil skabe alle-vinder situationer.

              Magtmisbrug og afmagt er årsag til mange konflikter. Derfor arbejder vi med at udvikle nye måder at være magtfulde på. Personligt og kærligt magtfulde. Følelser og følelsesforløsning er også vigtige redskaber for alle-vinder strategen. Nogle gange løber vi ind i en situation, hvor vi dyrker vores konflikt. Det kan ligefrem være forbundet med en sær nydelse at nægte at tilgive en eller anden, der har såret én dybt. Derfor hører arbejdet med Skyggen i jungiansk betydning med til alle-vinder strategiens værktøjskasse.

              Alle-vinder strategien er en dejlig hjælper i hverdagen. Og den kan forvandle familielivets skænderier til kreativ begejstring. Desuden er den et genialt ledelsesværktøj, som kan indarbejdes i allerede eksisterende systemer. Skal en virksomhed indføre miljøstyring, eller skal en flok miljø-

politisk bevidste borgere etablere et nyt økosamfund, kan der hurtigt opstå så mange konflikter, at projektet enten går ned eller får brug for at hente en konfliktløser ind uderfra.

              Når jeg bliver hentet ind, sætter jeg projektets deltagere til at kortlægge konflikten. Det sker ved at undersøge hver enkelt  deltagers behov og bekymringer. Herefter bruger vi tid på at finde ud af, hvilke værdier, der er vigtige for projektet. Målsætning er også en altafgørende faktor. Det er vigtigt, at alle kan genkende sig selv og sine behov i den fælles målsætning. Derfor er det nødvendigt at kende sine egne mål. Det skal der bruges tid på. Herefter analyserer vi konflikten, og deltagerne skaber sammen en række alle-vinder løsningsforslag. Undertiden kræver processen, at der både skal forhandles og gennemføres mæglinger.

              Som tænkt eksempel kan nævnes den virksomhed, hvor de ansatte ønsker, at der bliver lavet en lille, økologisk have, som de kan puste ud i. Ledelsen synes, det er noget pjat. En virksomhed er en forretning, der skal drives på den mest økonomiske måde. Haver kan man lave derhjemme. Desuden koster de penge.

              Ved at analysere behovene, fremgår det, at ledelsen har behov for effektive medarbejdere. Den er bekymret for, om haven vil medføre mindre disciplin og flere kaffepauser. Medarbejderne er på deres side sikre på, at de bliver mere produktive, hvis de kan holde pauser omgivet af træer og planter, der ikke er sprøjtede. Frisk luft skærper koncentrationsevne og kreativitet.

              Den fælles målsætning for ledelse og ansatte er en velfungerende virksomhed, der skaber gode, vellønnede arbejdspladser til alle. Det løsningsforslag, der kunne blive resultatet af en alle-vinder proces kunne være, at  virksomheden i en periode afgav en bestemt procentdel af overskuddet til en have-pulje. Når der er penge nok, bliver haven lavet. Måske oven i købet af ledelse og medarbejderne selv. Som en særlig gevinst viser det sig måske, at den økologiske have er med til at give virksomheden et miljø-image. Og kunderne føler sig måske mere velkomne, når de kan mødes med salgsafdelingen i haven.

              Folk spørger mig tit, om det ikke er besværligt med alle de processer. Der skal både mediteres, visualiseres, skrives ned, trænes i aktiv lytten, udvikles selvtillid, indøves taleteknik og hvad ved jeg. Mit svar er, at "...jo, det kræver en indsats". Men det kræver endnu mere energi at skændes, hade sit arbejde, udvikle stressbetingede sygdomme, opleve den ene fiasko efter den anden og lide under smertefulde brud med andre mennesker.

                      Ønsket om at alle vinder er et valg. Efterhånden bliver metoderne til at skabe alle-vinder situationer en god vane. Når målet er alle-vinder og når kreative og analytiske evner samarbejder, står mennesket som en selvansvarlig, dynamisk og konfliktløsende samarbejdspartner på sin arbejdsplads, i sin projektgruppe, i sin familie og i enhver anden af hverdagslivets situationer.

              Energien brugt på kamp kommer tilbage som smerte. Energien brugt på konfliktløsning kommer tilbage som Livsglæde.

 

Tidligere elever udtaler:

 

Der er kommet en masse nye vinkler på konflikter.

Kaspar Steenholdt.

Jeg føler, det var mit stikord til et længe ventende bevisthedsmæssigt kvantespring.

Karen-Marie Edelfeldt.

Jeg fik mod til at se konflikter i øjnene - fik forståelsen af nødvendigheden af det.

Jens Frey.

 

Bilag C.

Om Økonomi

Af Judith Frennung

 

Økonomi er et ord, der er videreudviklet fra oldgræsk. Øko er udviklet fra ordet eikos. Eikos betyder hus. Endelsen nomi stammer fra nomos, der betyder regel eller lov. Økonomi kan derfor defineres, som den måde en husholdning håndterer sine ressourcer på. Husholdning forstået som hele samfundet med alle dets ressourcer. Penge i en sådan husholdning bærer varer og tjenesteydelser rundt til husholdningens medlemmer. Penge er et middel til at skaffe varer. V-P-V.

 

Oplevelsen af at håndtere en husholdning er gradvist forsvundet fra den økonomiske tænkning. I dag måles økonomi i penge. Varer er midler til at få flere penge. P-V-P. En god forretning handler ikke om at få en god vare. Det handler om at manipulere med viden, ressourcer og informationer på en sådan måde, at den handlende står tilbage med et overskud af penge. Varens kvalitet, effekt på natursystemet og livscyklus er totalt ligegyldige parametre for den gode forretning. Topscorerne inden for gode forretninger er våbenproduktion og handel med narkotika. Den allerbedste forretning er dog at handle med penge. Omvekslingen fra en valuta til en anden giver på grund af kursudsving betydelige gevinster for den handlende.

 

Evnen til at fremskaffe store økonomiske gevinster er udmærket. De gode købmænd lever lykkeligt til deres dages ende. Problemet er, at pengene følger købmændenes følelser, vaneforestillinger og interesser. Derfor har pengene en tendens til at forsvinde fra de områder, hvor naturressourcerne slipper op eller hvor mennesker ikke passer til markedets krav. Vi kan have forkerte uddannelser, forkerte udseender, forkerte kropsfunktioner, forkerte sociale positioner eller forkert type intelligens. Er det tilfældet udstødes vi af arbejdsmarkedet. Handicappede og deres pårørende trues af kronisk udstødning. I Danmark forhindrer den kollektive følelse af omsorg for hinanden udstødte i at gå helt til grunde. Overførselsindkomsten er en del af det danske sikkerhedsnet. Men den kan også blive et fængsel, hvor priviligerede borgere laver reglerne for de udstødtes tilværelse.

 

Når pengene trækker sig tilbage fra geografiske områder eller sociale grupperinger, så efterlades borgerne uden adgang til mulighed for at konvertere arbejdskraft til købekraft. Levestandarden falder, og mange evner kommer ikke mere fællesskabet til gavn. ØT ønsker at nyttiggøre alle beboernes ressourcer. Manglen på penge skal ikke være den begrænsende faktor. Derfor etableres der en Byttering. Bytteringens kroner eller sedler forlader aldrig området. Det stimulerer den lokale kreativitet.

 

 

 

Bilag D.

 

Bytteringe kan indrettes på flere måder. Forslagsstillerne har kig på to systemer:

·        LETS og

·        Timesedler

 

LETS

                      Labor Exchange Transfer System stammer fra Canada. Her har det udrettet økonomiske mirakler i områder, der blev ladt øde, da skovene var væk. Befolkningen fik sat gang i uddannelse og produktion ved hjælp af LETS. Lignende historier høres fra Australien og England.

                      I Danmark har forslagsstillerne kendskab til tre bytteringe. Mors Byttering, Paradiscos Byttering og Martinusfolkenes Byttering.

                      Bytteringen fungere ved hjælp af et centralt register. Medlemmerne sender en liste over de evner og ressourcer, de tilbyder samt en liste over ønsker. Tilbud og ønsker registreres. Alle medlemmer modtager et katalog over Bytteringens samlede tilbud og ønsker. Medlemmerne kontakter hinanden for at give eller modtage.

                      Når et medlem har modtaget et ydelse, så fastsættes prisen i byttekroner. Nogle steder kaldes de for Perler. Andre steder for Nødder. En check lydende på byttekronbeløbet sendes ind til registret, hvor det kommer til at figurere på modtagerens konto som gæld. Gælden kan udlignes ved at medlemmet giver et andet medlem af Bytteringen en ydelse. Fordelen er altså, at giver og modtager ikke bytter direkte. Ved hjælp af bytteringen kan medlemmerne få malet vægge, klippet hår, lagt horoskoper eller få hjælp til sin computer selvom det ingen penge har.

                      Værdierne kan aldrig forlade en byttering. Personer kan forlade bytteringen, men vedkommende kan ikke tage værdierne fra sin konto med sig, da de kun kan indløses som tjenesteydelser hos andre medlemmer af bytteringen. Man kan ikke tage potentielle ydelser som hårklipning, vægmaling, morgensang og massage med sig.

                      Byttekroner er skattepligtige. Derfor skal der være penge i ØT, så skattevæsenet kan få sine penge. Tiden, hvor skattevæsenet modtager arbejdskraft eller naturalier som betaling er endnu ikke oprunden.

 

Timesedler

                      Systemet stammer fra Ithaca i staten New York. Det er en lokal bytteseddel. Normalt er lokale penge ulovlige, men disse er lovlig fordi der ikke er tale om penge. Der er tale om timer. Borgerne i Ithaca bytter timers arbejde. Der er ingen problemer med den pengemæssige værdi af et stykke arbejde. Den time, du giver mig af dit liv er lige så meget værd, som den time af mit liv, jeg giver til dig. Skal den lokale seddel ombyttes til dronningens mønt, beregnes dens værdi efter den til hver tid gældende mindsteløn.

                      Fordelen ved timesedlen er, at den ikke har brug for et centralt register. Ithacas timesedler brugtes i marts 1997 af 1.400 medlemmer. Heraf 250 virksomheder, der solgte varer for en kombinantion af $ og Timesedler. "We are making a community while making a living," skriver Poul Glover på byens homepage http://www.publiccom.com/web/ithacahour/brief.html

                      Timesedler er skattepligtige.

 

 

 

Bilag E.

 

ØT's baserer sig på en netværksorganisering. Samarbejdsrelationer kan opstår på kryds og tværs af ØT's forskellige grupperinger.

 

Nedenstående tegnes ØT's organisationsstruktur i en hierakisk opbygget figur. Virkeligheden bliver ikke hierakisk med kommandogange oppefra og ned. Initiativer kan komme fra et hvilket som helst led i ØT. Rådet består af sendebud fra de forskellige virksomheder og interessegrupperinger i ØT. Vedtagelser foregår efter konsensusprincippet.

 

Fællesmødet er øverste myndighed i ØT.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


                  Diverse selvstyrende beboere og viksomheder

 

 

 

 

Kommandogange:

 

1. Ved opstart: Fællesmødet formaterer interessegrupperinger og Overbliksteam (OT).

2. Interessegrupperne vælger hver en Rådsrepræsentant.

3. OT sørger for et godt samarbejde og nedsætter ad hoc udvalg efter behov.

4. Rådet gennemfører møderne med fast mødeleder, der er står uden for interessegrupperingerne.

 

 

 

Bilag F.

 

 

Regnbuepenge i J.A.K.

Økonomi - udvikling eller rovdrift?

af Judith Frennung.

  

Penge er roden til alt ondt, siger man.

Den, der har fundet på udtrykket, kan umuligt have haft ansvar for en familie. Penge i en familie er roden til et sted at bo, mad, tøj, medicin, ferier og alt det andet, der gør hverdagen værd at leve.

For den grønne familie betyder penge endvidere adgang til økologiske fødevarer, bæredygtigt fremstillet tøj, naturmaling til hjemmets vægge, miljøcertificerede træmøbler, plantebaserede skønhedsplejemidler, naturmedicin, andele i vindmølleparker og alle de andre ting, der gør hverdagen sund at leve.

Familierne er ikke længere ret store. Måske består husholdningen i dag kun af et enkelt individ. Men uanset hvor lille familien er, så kan den rumme det, man i dag kalder for den politiske forbruger. Den politiske forbruger køber miljøvenlige varer. Den politiske forbruger stemmer for miljøet med sine penge.

Penge styrer verden. Alle lande har penge. Pengene får fysisk udtryk som sedler, mønter eller tal på en computerskærm. Nationernes samlede pengemængde cirkulerer kloden rundt mange gange i døgnet. Undervejs slæber pengemængden varer og tjenesteydelser rundt til omkring 5 mia. mennesker.

Pengenes vej går gennem bankerne. Og banker er noget, stort set alle voksne mennesker her i landet bruger. Bankerne er forretninger, der lever af at samle penge ind fra indlånere og låne disse penge ud på en måde, der gavner handel og industri. Aktiviteten er indrettet på en måde, så der bliver et pengemæssigt overskud til banken selv. Banker er således en udmærket opfindelse.

Problemet er, at banker kun interesserer sig for penge. De interesserer sig ikke for, om den handel og den industri, der investeres i, nedslider jorden, medfører arbejdsløshed, producerer sundhedsskadelige eller miljøfarlige varer, skaber livstruende, stofmisbrugende og forurenende serviceydelser som fx. krige eller leder til en skæv udvikling, hvor rige bliver rigere og fattige fattigere.

For den politiske forbruger kan det komme som noget af et chok, når det pludselig står klart, at budgetkontoen -hvor hurtigt den end bliver tømt- er med til at finansiere rovdrift på naturen og social uansvarlighed. Ja, faktisk er en helt almindelig uskyldig lille indlånskonto med til at drive hjulene i den økonomiske uvane, der truer det gode liv og god overlevelse i det hele taget.

Er penge da roden til alt ondt? Når pengesedlen ligger i hånden, så gør den ingenting. Der ligger der bare. Det afgørende for pengesedlens videre skæbne er hånden. Penge går derhen, hvor hånden sender dem. Så hvis penge er roden til alt ondt, så er det fordi, hånden har brugt penge til at sætte gang i onde projekter.

Men hvad så med reglerne?

På en måde kan man sammenligne aktiviteterne omkring penge med et spil. Pengespillet har ufatteligt mange regler for hvordan, hvornår, hvor længe og sammen med hvem pengene skal udveksles.

Reglerne fastsættes af store, imponerende autoriteter. Det kan man vel ikke gøre noget ved?

Og dog. 

Det er muligt at spille pengenes spil med ændrede regler. Regler, der siger, at mennesker har ansvar for konsekvenserne af forbrug. Penge kan investeres etisk. Penge kan sætte bæredygtige produktioner igang. Den grønne familie spiller efter de nye regler. Og den kan forstærke virkningen af sit politiske forbrug ved at benytte et pengeinstitut, der har indarbejdet etiske regler i sit virke.

 

Etiske pengeinstitutter.

Andelskassen J.A.K. i Slagelse er et af de pengeinstitutter, der arbejder efter etiske regler.

Andelskassen er medlem af Landsforeningen J.A.K.

J står for Jord. Jorden er oprindeligt knyttet til muldjorden. Elementet er af afgørende betydning for plantevækst. Det er fra jorden mennesket henter fødevarer, byggematerialer, tekstilfibre, mineraler og brændsler.

A står for Arbejde. Arbejdet er håndværket. Hænder griber og omformer Jordens materialer.

K står for Kapital. Kapitalen er ikke pengene. Kapitalen er de menneskeskabte ting, der kommer ud af hændernes arbejde med Jordens ressourcer. Den faste kapital er bygninger, maskiner og hverdagens øvrige ting.

Landsforeningen J.A.K. har til formål at arbejde for en sund økonomi ved hjælp af rentefri kreditformidling. Som forening har den ikke taget speciel stilling til pengenes grønne ansvar.

Det har Andelskassen J.A.K. i Slagelse derimod. Den har tre mål. Det første er at tage et forretningsmæssigt ansvar. Det andet er at tage et socialt ansvar. Det tredie er at tage et økologisk ansvar.

·        Det forretningsmæssige ansvar giver sig selv. Andelskassen J.A.K. ser det som sin opgave at sikre alles interesser ved at føre en pengemæssigt sund forretning.

·        Det sociale ansvar viser sig i pengeinstituttets opbygning. Andelskassen er et andelsselskab. Det har ingen ejere. Eller alle ejer det i fællesskab. Indlånere har via repræsentantskab og bestyrelse direkte indflydelse på, hvordan deres egne penge skal anvendes.

Det sociale ansvar viser sig også i Andelskassens interesser for lokalsamfundet. Investeringer og aktiviteter styrker driftigheden i lokalområdet. Desuden behandler Andelskassen sine brugere med omsorg og interesse. Bankforretninger kan være en dejlig del af hverdagen.

                      Andelskassen J.A.K. har naturligvis visionen om det rentefrie samfund. Samfundet, hvor driftighed og virke ikke hæmmes af tunge rentebyrder. Derfor er Andelskassen bygget op på en måde, der understøtter udviklingen hen imod rentefri kreditformidling. De lavtforrentede lån er et udslag af denne bestræbelse.

·        Det økologiske ansvar har sin egen afdeling i Andelskassen. Den samfundsmæssige

overlevelsesmaskine er ikke bygget op efter bæredygtige regler. Så der vil hele tiden blive sluset penge ind i projekter, der ikke er økologisk forsvarlige. Derfor har Andelskassen J.A.K. valgt at skabe en grøn afdeling, for at sikre, at de økologiske investeringer ikke bliver udvandede af forretningsmæssige hensyn. Afdelingen hedder Regnbuekassen.

 

Regnbuekassen

Regnbuekassen har ansvar for udviklingen af reglerne i den grønne afdeling. Regnbuekassen er en forening. Foreningens formål er at sikre Regnbuekassens medlemmer adgang til at sende deres penge ind i grønne kredsløb. Det vil sige kredsløb, der først og fremmest tager hensyn til natur, miljø, sundhed og livskvalitet.

Den grønne afdelings miljøbegreb udvikles af Regnbuekassens bestyrelse, der består af indtil flere husmødre med grønne indkøbsvaner, en økonom, en miljøplanlægger, to biodynamiske landmænd m/k, en jurist  samt et par alternative helbredere. Alle personer med mange års erfaring som aktive på miljøområdet.

Regnbuekassen får sin kreditmulighed fra sine medlemmer. Det sker ved, at Regnbuekunder afgiver deres lånemulighed til foreningen. Lånemulighederne afgives enten fra almindelige indlån eller fra andelskapitalen. På den måde opstår der en pulje penge. Disse Regnbuepenge bliver så brugt til udviklingen af grønne virksomheder og bæredygtige aktiviteter i det hele taget. Indtil nu er Regnbuepenge gået til for eksempel økologiske og biodynamiske landbrug, økologiske aquabrug, økologiske dagligvarebutikker, bæredygtigt andelsbyggeri og vindmøller. Regnbuekassens medlemmer har via bestyrelsen direkte indflydelse på, hvorledes deres penge skal investeres.

Selvom det økologiske ansvar har sin egen afdeling, så er der ikke tale om isolation. Det tætte samarbejde mellem Andelskassen og Regnbuekassen skaber et frugtbart miljø, hvor der udvikles et miljøbegreb, som er praktisk anvendeligt i et pengeinstitut. Den stadigt større forståelse for miljøproblemer medfører, at nye idéer til grønne investeringer fødes.

 

Andelskassen og kundernes fordele

Andelskassen kan bruges på flere måder.

Som kunde kan man starte med helt almindelige konti med almindelige renter. I denne periode kan man låne til almindelig markedsrente.

For at komme i betragtning til de lavtforrentede lån skal kunden opspare lånemuligheder. Det sker ved at give afkald på renter af for eksempel lønkonti, budgetkonti og så videre.

Den grønne kunde spirnger direkte ud i en Regnbuekonto. På sådanne konti gives der afkald på renter og lånemuligheder. Til gengæld kan Regnbuekunden søge Regnbuekassen om lavtforrentede lån til egne, grønne formål.

Kunden kan have både almindelige konti og Regnbuekonti. På den måde bliver det muligt både at tilgodese privatøkonomien og naturen.

Det er nemt at bruge sine nye konti, da der etableres Dankort, checkhæfte og hvad kunden ellers måtte ønske. Bor man langt væk, foregår kontakten til Andelskassen pr. telefon. Det er altid muligt  i åbningstiden at få en personlig snak med sin bankrådgiver.

Andelskassen yder samme sikkerhed for pengene som alle andre pengeinstitutter.

Personalet er bankuddannet, så det forretningsmæssige er i de bedste hænder. Samarbejdet med Regnbuekassen og personalets egen interesse for at kunne miljøvurdere gør, at Andelsekassens sans for at få både det økonomiske og det økologiske til at gå op i en højere enhed er i stadig vækst.

 

Bilag G.

 

Ud af et indbyggertal på 5 mio. mennesker i Danmark, skøn­nes der at være 300.000 hørehandicappede. Der er stor variation i graden af handicappet, aldersmæssige niveau og i sprogkapaciteten - visuelt eller oralt, samt en stor geografisk spredning. Det med­fører et meget bredt servi­ceringsbehov hos det offentlige, samt socialiseringsniveau og handicappolitiske interesser på det priva­te plan.

 

Det offentlige tilbyder støtte og vejledning via Tale og Hørein­stitutioner, Audiologiske Afdelinger, Specialkonsu­lenter for Døve eller Hørehæmmede. Ofte skal den hørehandi­cappede igennem alle instanser lige fra sin personlige sagsbehandler hos hjem­kommunen, specialkonsulenten i hjem­amtet, hørepædagogen i sin amtslige Høreinstitution til den audiologiske afdeling i nærlig­gende hospi­tal eller hjælpe­middelkontoret i hjemkommunen.

 

I Dan­mark udvikler private firmaer hele tiden nye høreap­parater og hjælpemidler med store teknologiske fremskridt, og som købes af det offentlige til den enkelte hørehandi­cappede. Det gavner de hørehandicappedes integreringsmulig­heder, men er også med til at skabe nye frustrationer hos den enkelte, når udstyret går i styk­ker eller skal til­passes i den enkeltes dagligdag, pga servi­ceringsniveau­et.

 

Interessseorganisationer

Døve og svært hørehæmmede: Danske Døves Landsforbund (LF). Inde­holder:

Udvalgsgrupper, f.eks. Arbejdsmarkedsudvalget. Tegnsprog­stolkefor­midlingen.

Døve Børns Forældre organiseres i Bonaventura.

I de fleste "døvebyer" er der Døveforeninger, til den sociale kontakt.

 

Døvblevne og svært hørehæmmede: DøvBlevenAfdelingen (DBA), lands­dækkende organisation under Landsforeningen for Bedre Hørelse (LBH). MHS-klubber, kredsklubber og "erhvervsakti­ve"klubber med visuel kommunikation.

 

Hørehæmmede: Landsforeningen for Bedre Hørelse (LBH). Indeholder:

Skrive- og MHS-tolke formidling.

Kredsforeninger.

Hørehæmmede Børns Forældre (HBF) landsorganiseres hos LBH.

Ménière og Tinnitusramte (MTF) landsorganiseres under LBH.

 

Hørehæmmede unge: Hørehæmmet Ungdom (HU), selvstændig landsorgani­sation med flere amtsgrupper.

 

Der er hørehandicappede, der ikke er medlem af nogen for­ening, enten fordi det socialt ikke er nødvendigt eller fordi det poli­tisk er ligegyldigt for dem.

 

Bilag H.

 

Sammendrag af udvalgte resultater fra specialeopgaven:

Unge døve

Specialeopgaven er skrevet af Bruno Madsen ved Den sociale Kandidatuddannelse - AUC.

 

Det grundlæggende aspekt

Barndommen har stor betydning for det fremtidige liv. Ved hjælp af det første sprog (personlige sprog- det sprog hvor barnet og den voksne kan tale sammen) kan et individ udtrykke, bearbejde og løse personlige og mellemmenneskelige konflikter. Sproget er et værk­tøj til at udtrykke følelser, reaktioner, behov og sætte personlige grænser. En posi-tiv udvikling af sproget sker, når barnet kan konstatere sammenhængen mellem det sproglige udtryk for handling og så den voksnes faktiske handling. Værdien af barnets egne følelser skal indgå i den tilbagemelding, som den voksne giver, for den sproglige forbindelse er væsentlig.

 

Bliver barnet usikker og forvirret på sine egne følelser i rela­tion til moderens/faderens tilba­gemel­ding, ændrer barnet sig for at kunne samarbejde i overen­stemmelse med den opfattede tilba­gemelding.

 

Det bygger på et af tre tilknytningsmøstre, som barnet har til sine foræl­dre. Nemlig:

1. det sikre, hvor individet har fuld tillid til forældrenes rådighed og hjælpsomhed.

2. det ængstelige/klæbende, hvor individet ikke er sikker på forældrenes rådighed.

3. det ængstelige/undvigende, hvor individet ikke tror på, at der vil blive reageret hjælpsomt, men derimod afvisende.

 

Barnets syn på sit samarbejde (sin lyst til at samarbejde) med sine forældre kan komme i kon­flikt med bevarelsen af sin integri­tet.

 

Integriteten er et udtryk for den fysiske og psykiske ek­sistens, bl.a. selvstændighed, grænser, ukrænkelig­hed, egenart og identi­tet. Her kan den voksne gentagende gange i samarbejdet bevidst eller ube­vidst krænke barnets integri­tet, hvor barnet tolker, at det ikke er den voksne, der handler forkert, men at det selv er forkert, f.eks. at det er forkert at være døv. Barnet mister sin selvfølelse og akkumu­lerer sin skyld­følelse over at være forkert.

 

Selvfølelse er ens viden om, hvem man selv er, og opleve hvem man er. Det næres ved to forhold. For det første, at en af de betyd­ningsfulde personer man har i sit liv "ser" og anerkender den, man er. For det andet, at man oplever, at man er værdifuld for andre mennesker, sådan som man er. Selvfølelsen er en eksistentiel kvalitet i ens psykologi­ske bevidsthed, og den kan udvikles hele livet både kvalitativt og kvantita­tivt. Som et psykologisk immun­forsvar kan en veludviklet selvfølelse give større livsglæde og livskvalitet og mindre sårbarhed.

 

Selv­tillid er derimod en mere udvendig til­lært kvalitet, som bygger på ens viden om det, man kan. Om man er god og dygtig eller dum og dårlig. En lav selvtillid kan rettes op med et praktisk-pædagogisk synspunkt såsom saglig feed-back.

Der er fire krænkelser af børns integritet, der berører selv­følelsen og som typisk opererer i samarbejdet mellem den voksne og barnet:

 

1. De ikke-accepterede (f.eks. overdreven fysisk vold, seksuelt­ misbrug og omsorgssvigt)

2. De accepterede (meget af det vi kalder "god" og "nødvendig" opdragelse)

3. De ideologiske (tvungen politisk eller religiøs ensretning)

4. De ubetænksomme (ses ofte i den manglende accept af handicap­pet, når det sprogmanglende barn ikke kan få et fuldt sprog)

 

Ved at tage et andet menneske alvorligt, anerkendes den andens ret til at have de behov, lyster, oplevelser, følelser og udtryk, som vedkommende nu har. Man ser dem udfra vedkommendes side, sådan som vedkommende er og tænker. At lære vedkommendes virkelighed at kende, og at svare på udspillene med sin egen forståelse og udfra sin egen position viser, at man tager medmennesket alvorligt. Det betyder, at i forholdet mellem hørende og døve, voksne og børn, skal der kunne være en kommunikation med og uden hinandens medvirken uden dårlig samvittighed, hvis det per­sonlige sprog ellers er til stede, så følelser og anerkendelser kan udtrykkes gensidigt.

 

Ved at vægte en opdragelse der støtter udviklingen af vores med­fødte personlige ansvar (det eksistentielle ansvar for vores liv, vores fysiske, psykiske og mentale sundhed og udvikling) lykkes dette også, hvilket i samme proces ligeledes udvikler en høj grad af social ansvarlighed. Hvis opdragelsen derimod kun bygger på mad, husly, tøj på kroppen og en seng at sove i, har forældrene tidligt overladt al det eksistentielle ansvar til barnet, som derfor oplever en stor ensomhed og isolation også som voksen og videre til den kommende generation, eller medfører andre psykiske og sociale problemer.

 (s. 39-45)

 

De problematiske opstillinger

At kunne begå sig som voksen afhænger af, hvor den voksne kan føle størst tryghed og fællesskab. Ved at være døv og kun tale tegnsprog, som er det sprog, hvor den døve kan udtrykke meninger og følelser, begrænser den døve sig i en sproglig minoritetsgruppe, der i visse tilfælde også kan ses som en handicapgruppe i forhold til det omgiven­de samfund. Døve kan opfatte problemer i kommunikationen så ud­bredte, at de på forhånd kan være bange for at kommunikere med andre end dem i døvesamfundet. Et døvesamfund, der geografisk set ligger spredt over hele landet, grænsende til andre landes døve­samfund, er næsten mere lukket end et traditionelt landsbysamfund. For næsten alle har et før­ste- eller andenhåndskendskab til hinanden.

 

At kunne få en livsbe­skæftigelse har traditionelt set været en vigtig del af den døves identitet. En arbejdsmarkedsundersøgelse fra 1996 beskriver, at arbejdsløsheden blandt unge døve er stor. Unge døve bruger meget tid på uddannelse, men kun få får en erhvervs­kompe­tancegi­vende uddannel­se dvs. en tilknytning til arbejdsmarkedet. I gennem 80'erne og 90'erne er der kommet mere bredde i de uddannelser døve gennemfører, men det generaliserer ikke en bedre uddannelse blandt døve. Derfor ses det i undersøgel­sen, at døve generelt er meget dårligere uddannet end befolkningen som

helhed. En anden tendens er, at blandt de beskæftigede døve er det en betydelig andel, der beskæftiges under en eller anden form for lønstøtte.

 

Ved tidligere under­søgelser fra 1950'erne og 1960'erne har døve haft beskæftigelse i mindst samme omfang som andre og i højere grad end andre fået faglige uddannelser, men de har måtte accep­tere et lavere fagligt beskæf­tigelsesniveau end deres uddannelse gav kompetence til. Mange var iøvrigt utilfredse med de uddannel­ses- og beskæftigelsesmuligheder de havde, og mange fandt, at de blev udfordret for lidt.

Årsagerne til det nutidige arbejdsløshedsniveau menes at skyldes:

·        at mange unge døve ikke er personlig parate til at klare kravene i det almindelige uddannelsessystem,

·        at uddannelsessystemet opleves så problemfyldt, at mange unge opgiver på forhånd eller dropper ud undervejs i uddannelsesfor­løbet,

·        at tolketilbuddet ikke er optimalt fungerende for alle unge døve, der er i en uddannelsessituation,

·        at samfundet ikke råder over de differentierede tilbud der er behov for,

·        at flere unge kan være svagt integreret i døvesamfundet og derfor kan have svært ved at klare kravene som integreret blandt hørende i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet,

·        at den teknologiske udvikling og kravet om en høj grad af om­stillingsparathed har gjort det vanskeligt for mange døve at klare sig på arbejdsmarkedet.

 

I det danske samfund forventes det, at man:

1. Gennemfører en uddannelse, fastholder et arbejde og overholder elementære regler, såsom præcision, præcis fremmøde, vedholdenhed, accept af overordnedes ret til at bestemme/instruere.

2. Stifter bo, administrerer sin økonomi og lever med andre.

3. Tilpasser sig socialt, dvs. aktiv medvirken ved etablering af og fungeren i grupper, og har gensidige give-tage forhold med nært knyttede mennesker.

 

Her har der været forskellige tilpasningsproblemer for døve, hvilket for nogle behandlere har været forsøgt forklaret med en særlig døv personlighed, som skulle adskille sig væsentlig fra den hørendes personlighed eller en direkte mindre hjerneskade. Det af­gørende problem for de døves tilpasningsproblemer har snarere været de mil­jømæssige belastninger i forbin­delse med opvæksten og livs­be­tingel­serne for den enkelte. (s. 4-38)

 

Arbejdsmarkedets krav har ændret sig fundamentalt indenfor de sidste 20 år p.g.a. den teknologiske udvikling, hvor det har krævet stor omstillingsparathed, jobtilfredstillelse ved selv­styrende grupper, medarbejderindflydelse på produktionsplanlæg­ningen og andre arbejdsformer med hurtig omstilling. Derfor erken­des det også blandt de unge døve, at det er blevet vigtigt at have gode danskkundskaber, og at man kan bruge en stemme til at under­støtte ens kommunikation. Samtidig tyder meget på, at de personlige egenskaber, som åbenhed, gåpåmod og i det hele taget en god selv­følelse, også vil betyde meget, samt en vilje til at påtage sig et ansvar og forpligtigelse overfor sig selv og andre og gennemføre de opgaver, der skal gøres. (s. 111-113)

 

Hvordan forældrene træffer de pædagogiske, sociale og kulturelle valg for deres børn, er oftest baseret på den vejledning, som samfundet tilbyder. Oftest må døve børn og unge selv tage ansvaret for den kulturelle tilknytning til døvesamfundet. (s. 70-71) Det opleves som pro­blematisk for døve at følge med i TV-tekst­ningen, i den almene litteratur o.lign.

 

Almindelige befolkningsundersøgelser viser, at 12% af alle voksne mellem 18-67 år har problemer med at læse, men ikke med den danske tale. Døve deler ofte læse og skrivevanskeligheder med de 12 %, men er dobbelthandicappede ved, at de knap kan dansk tale. Det bunder ikke i en ringere begavelse, men at døve mangler den be­grebsmæssige ind­læring af det danske sprog og tilegnelse af almen viden i den almindelige kommunika­tion i sam­fundet, som ofte op­leves via TV, radio og større sel­skabsfor­samlinger. I sig selv udgør læseproblemet et alvor­ligt pro­blem for store dele af be­folkningen, da kravene til læse­færdig­heder er langt højere i dag end før, selv i praktiske fag, hvor der er en række tekster man skal sætte sig ind i. Det vil give nogle sociale konsekvenser for de dårlige læsere. For ud­dannelses­institutionerne er heller ikke opmærk­somme på det pro­blem, når de ud­vælger og producerer under­visnings­materialer.

Døve uddanner sig bl.a.:

I praktiske uddannelser, som: Klejnsmed, gartneri, køkkenassi­stent, grafisk trykker, tømrer, VVS og SOS.

I teoretiske uddannel­ser, som: teknikumingeniør, lærer/­pædagog, ergoterapeut, levneds­middelkandidat, IT og erhvervsøkono­mi. Des­uden er der de uddannelsesforbederedende uddannelser. (s. 88-91)

 

De praktisk mulige foranstaltninger

En af tankerne bag integration af handicappede er, at de skal opnå et socialt samspil med ikke-handicappede. I praksis oplever døve ikke nogen social integration, og oftest kun begrænset til skole­si­tuationen med én eller to, hvor unge hørende oplever det sociale samvær under uddannelsen som meget værdifuldt.

 

Ved at træne en faglig sikkerhed under upressede forhold kan den døves selvværd være høj, og den døve kan være mindre sårbar i det sociale samspil med de hørende. For at den døve kan følge den almindelige undervisning, bruges der tolkestøtte og/eller støtte­undervis­ning. Det er et ønske fra de unge døve, at udbrede kend­skabet til døves sprog og kultur via informationer og viden på de forskellige uddannelsesinstitu­tioner. Det kan skabe en større forståelse og bedre holdning overfor de døve fra såvel skolen som kammeraterne.

 

De unge, der har været brugt til undersøgelsen har ikke oplevet uddannelseslivet, som det normalt opfattes af andre, specielt af de ikke-handicappede. Uddannelsen har væsentlige personlighedsdannen­de elementer og er et led i en udvikling mod en selvstændig vok­sentilværelse. Samspillet elever imellem, elever og lærere, og samspillet mellem en social og faglig udvikling er centrale ele­menter i en vellykket uddannelse. Der er ikke kun tale om at nå et afgrænset fagligt mål, nemlig at bestå en eksamen eller lignende. Unge døve snydes på mange områder for denne udviklingsproces. Samspillet holdes på ydre distancer.

 

Der skal tages mere hensyn til de kvalitative og personligheds­mæssige elementer i uddannelsens betydning for den enkeltes ud­vikling i forhold til de beskæftigelses-mæssige muligheder og de samfundsressourcer, der bruges på området, ved igangsætning af struktureret målrettet evaluerings-, forsøgs- og udviklingspro­jekter. (s. 96-100)

 

Samarbejdssituationer døve og hørende imellem kan præges af konflikter, hvor den døve måske føler barndommens oplevelser gentaget. Oplevelser, hvor den døve giver køb på egen integritet,

egne følelser, behov og bekymringer og derfor ikke føler sig anerkendt som en ligeværdig del af det sociale liv på arbejdspladsen. (s. 104-106)

 

Det vil være en fordel for døve, at der findes arbejdspladser med flere døve, og hvor der almindeligvis blev ansat døve, også som lærlinge/praktikanter. Det er medvirkende til både at have et socialt og fagligt godt arbejds­miljø for de døve medarbejdere, og give de unge den vejled­ning og støtte i sociali­seringen til ar­bejdslivet, som de har brug for. (s. 107-108)

 

Allerede ved Loven om Invalidepension tilbage til 1965 er det beskrevet, at døvhed ikke medfører invalidepension, da det bedre end andre handicappede kan selvforsørge sig og udøve almindelig erhvervsmæssigt arbejde. Invaliditetsydelsen er indført for at kom-pensere de kontaktvanskeligheder den døve har, og som påvirker hele livsførelsen personligt og erhvervsmæssigt. Det gives i øvrigt uanset den døves uddannelses- og beskæftigelsesmæssige niveau og den sociale situation. (s. 15 bilag)

 

Døvekultur og tegnsprog er to uadskillelige størrelser, men gennem tiden og stadig i nutiden præget af andres foragt, lagt for had og undertrykt, mystificeret og misforstået, plaget af fordomme og myter.

 

Tegnsproget er et ægte sprog, der er knyttet til en kul­turel og historisk dimension, ligesom flere lydsprog. Det kan derfor ofte være meget svært for ikke-tegnsprogede at blive lige så god til tegnsprog som de ægte brugere. Derfor opstår pidginvarianter/­blandingsformer, som i tættest form hedder tegndansk og i fjerneste form dansk med støttetegn. Tegnsproget har erstattet stemmestyr­ken, tonehøjden og intonationen med hænderne, kroppen, ansigtets mimik og bevægelser. På tværs af landegrænser kan døve kommunikere ved hjælp af pantomime og aflæsning af pantomime.

 

Tegnsproget har sine variationer i nationale, regionelle og aldersmæssige former. Der findes et

fonetisk visualiseret udtale konstruktion, som hedder MundHåndSystem. Nogle bruger det alene med dansk tale og mundaflæsning, men døve bruger det lejlighedsvis som supplement, f.eks. ved oversættelse af danske ord uden eget tegnbegreb eller fagudtryk.

 

Håndalfabetet, der er internationalt vedtaget, bruges ved stavning af egenavne e.a. (s. 17-21 bilag)

 

michael kors Ray ban nike huarache Adidas Scarpe Abbigliamento Asics nike flyknit scarpe converse Scarpe air jordan scarpe da calcio nike free nike cortez nike roshe air max