Drømmen om et tegnsproget landsbyfællesskab

 

Vi drømmer om en by, hvor livet er let, fordi alle er tegnsprogede. Vi drømmer en by, hvor livet er sjovt, fordi vi lever sammen med mennesker, der interesserer sig levende for udvikling af en fælles kultur. Vi drømmer om en by, hvor livet er trygt, fordi vi sammen skaber arbejdspladser, der ikke er hærgede af tolke, problemer med teleslynger, social udstødelse og ensomhed – med tværtimod bare føles almindelige, fordi alting formidles af dansk tegnsprog.

 

 

Hvem er vi?

 

Vi er en meget lille og meget målrettet gruppe dansk tegnsprogede nordjyder på tre personer (hvoraf den ene faktisk kommer fra Polen og den anden bor på Frederiksberg med rødder i Fristaden Christiania og andre alternative økosamfund – og som i øvrigt er hørende og tegnsproghandicappet), der i snart mange år har snakket bosætningsprojekt.

 

Vi hedder Jan Jørn Petersen, Danuta Petersen og Judith Frennung (www.frennung.dk)

 

 

Hvad er vi?

 

Vi er trætte af at høre om døve, der vil være på niveau med hørende. Det er det samme som at sige, at hørende står over døve, når det gælder indflydelse på eget liv og indflydelse på det danske samfunds udvikling – og det kan medføre store problemer for døve og tegnsprogede menneskers følelse af selvværd, selvtillid og selvrespekt.

 

Vi synes, at det må være nok med at nedvurdere sig selv!

 

Nogle af de gamle feminister sagde: ”Kvinder, der vil være pålige fod med mænd, mangler ambitioner.” Dermed mente de, at mænd ikke nødvendigvis er de bedste til alting, og at kvinder skal lære at tænke egne tanker. Med en let omskrivning kan man derfor sige: ”Døve, der vil være på lige fod med hørende, mangler ambitioner.”

 

Altså, hørende er een slags mennesker. Døve og tegnsprogede mennesker en anden. Døve og tegnsprogede mennesker har forskellige behov, bekymringer, ressourcer og drømme. Det samme har hørende. Man kan derfor ikke sige, at de to befolkningstyper fremstår som ensartede grupper, der er i modsætning til hinanden.

 

Døve og tegnsprogede mennesker fremstår lige så individualiserede og mangfoldige som hørende.

 

Den store forskel på de to befolkningsgrupper findes omkring sproget. Hørende har fri og lovsikret adgang til deres eget sprog. Det har døve og tegnsprogede mennesker ikke.

 

Og den hørende verden skaber ikke nødvendigvis bedre resultater, bare fordi hørende på grund af talesprogets overherredømme i alle samfundets sektorer har fri og uhindret adgang til stat og marked. Bare se på forurening, sammenbrud i naturgrundlaget, skæv fordeling af ressourcer og andre mindre heldige begivenheder.

 

 

Hvad vil vi?

 

Det vil vi gøre noget ved!

 

  1. Vi vil skabe et andelssamfund eller et levefælleskab, hvor sproget er dansk tegnsprog. Alle

der bor og arbejder i andelssamfundet skal foretage al overordnet kommunikation, snak-med-sig-selv, småsludder med andre, recitationer af digte, skænderier og planlægning ved hjælp af dansk tegnsprog. Dette kan ikke diskuteres.

 

Hørende og andre tegnsprogshandicappede mennesker får naturligvis adgang til støttepædagogordninger i en indkøringsfase eller når man er på besøg. Vi er kærlige over for tegnsprogshandicappede – vi forstå levende tegnsprogshandicappede menneskers problemer med at få hænderne op – vi er tålmodige med vores medmenneskers accent, når der kæmpes med at udtrykke tanker, følelser, ideer og visioner med hænderne, men vi er urokkelige, når det gælder kravet til fællesskabets sprog. Andelssamfundets fælles sprog er dansk tegnsprog.

 

  1. Vi vil skabe et andelssamfund eller levefællesskab, der deltager i den globale folkebevægelse for økologisk bære

dygtig udvikling. Andelssamfundet eller levefælleskabeter medlem af LØS – Landsforeningen af ØkoSamfund og det globale netværk EcoVillages www.ecovillages.org , for at vise, at også tegnsprogede mennesker tager medansvar for genopretning af vores naturgrundlag. Andelssamfundet har derfor som målsætning og del af sit værdigrundlag, at alle tænker økologi og omsorg for naturen ind i alle processer fx når det gælder valg af byggematerialer, minimering af affald, valg af dyrkningsmetoder i landbrug og gartneri, anvendelse af delebiler osv. Dette kan ikke diskuteres.

 

  1. Vi vil skabe et socialt grundlag for, at også flerhandicappede døve / tegnsprogede mennes-

ker kan finde en naturlig og tryg plads i fællesskabets hverdagsliv. Dette kan ikke diskuteres.

 

Resten kan sagtens diskuteres.

Uden levende og kreativ diskussion ingen udvikling i landsbyfællesskabet.

 

 

 

Visionen

 

Lyder det som om, vi vil vi skabe en døveghetto? Jamen, det vil vi da så sandelig også!

 

Vi bærer i vores hjerter en vision om en landsby, hvor omkring 150 – 200 mennesker lever på måder, der øger alles livskvalitet.

 

Landsbyens økonomi skal være en blanding af

 

Landsbyens befolkning skal helst afspejle den danske befolkning med unge, gamle, handicappede, indvandrere, lønarbejdere, selvstændige, udearbejdende og hjemmearbejdende osv. Og det skal være muligt at arbejde i andelssamfundet uden nødvendigvis at bo der. Det skal være muligt at klare sig selv på egne betingelser – og der skal være masser af rum for, at man har brug for pædagogisk vejledning og støtte.

 

Landsbyen skal være et fristed for dansk tegnsprog, hvor døves kultur frit kan udfolde sig og lære sig selv at kende på egne betingelser. Den skal være et sted, hvor nogle vælger at slå sig ned permanent, andre bor eller arbejder er i en periode, nogle holder deres ferier der, andre deltager i økoprojekter eller går på kursus. Fælles for alle aktiviteter er, at alt formidles via dansk tegnsprog.

 

Vores forbilleder er Hertha Levefællesskab i Galten - http://www.galten.dk/hertha , Købmandsgården i Brovst, Gallaudet i USA samt de mange spændende økosamfund, der skyder op overalt på planeten som udtryk for befolkningernes ønske om sammen med andre at skabe mening, livskvalitet og sunde realtioner mellem natur og mennesker.

 

 

Hvad har vi brug for?

 

Det er selvfølgelig ikke alle mennesker, der har halm i træskoene. Og det er heller ikke alle, der gider at springe ud i en tilværelse som nybygger. Men vi håber at kunne smitte rigtig mange med begejstring for ideen. Det kunne især være interessant at koble projektet op på Handicapåret 2003.

 

Alt for mange døve er trods dygtighed arbejdsløse. Derfor vil mange af beboerne i begyndelsen være præget af begrænset adgang til selvbyggeri og etablering af egen virksomhed. Og med den nye regering bliver der for alvor brug for, at vi selv tager hånd om vores egne liv og værdighed, så vi kan skabe arbejdspladser i et levefællesskab, der ikke er alt for sårbart over for nedskæringer og udstødning af ”anderledes” mennesker fra det almindelige arbejdsmarked.

 

Derfor har vi brug for støtte og opbakning fra LF og Castberggård til at sprede rygtet – og måske lige frem adoptere idéen, projektformulere og fundraise. Vi har brug for gode økonomiske og juridiske rådgivere.

 

Vi har brug for en solid kernegruppe på 10-30 mennesker som grundlæggere af fællesskabet. Og så har vi brug for en støtteforening, der vil købe støttemedlemsskaber, støtteandele eller donere arbejdskraft. Vi har også brug for hjælp til at finde en positiv kommune og amt samt et lokalområde, hvis indbyggere er åbne over for et alternativt samfund, der ikke bare er almindeligt alternativt, men er totalt og fuldkomment alternativt ALTERNATIVT!

 

 

 

Tankerne på disse sider henter næring fra en gammel projektidé skabt af økologisk landmand Line Lerche Nielsen og miljøplanlægger Judith Frennung, der i 1997 vandt en 3. præmie en konkurrence om det 21. århundredes bæredygtige bosætning udskrevet af LØS, Miljø- og Energiministeriet, Boligministeriet og Socialministeriet.

Projektformuleringen kan ses på www.frennung.dk

 

Kærlig hilsen Jan Jørn, Danuta og Judith

michael kors Ray ban nike huarache Adidas Scarpe Abbigliamento Asics nike flyknit scarpe converse Scarpe air jordan scarpe da calcio nike free nike cortez nike roshe air max